De sad i bilen. Side om side. Snakkede som altid om løst og fast, da hun pludselig følte, at hun måtte lette hjertet. ‘Jeg har noget, jeg er nødt til at fortælle,’ sagde hun. Og smed bomben.

»Hold kæft, jeg blev gal. Hvad fanden i helvede at bilde mig sådan noget ind. Jeg var kraftedeme sur i et halvt år. Jeg havde slet ikke kontrol over mig selv,« siger Jacob Haugaard. Og griner hjerteligt. Af sig selv. Den kommer vi tilbage til.

Om få dage fylder den folkelige komiker og entertainer 70 år. Men det er ikke det eneste, der skal fejres dér. Det skal kærligheden også.

Samme dag er det præcis 40 år siden, at Jacob Haugaard sagde ja til hende, der er kvinden i hans liv. 76-årige Ilse Wilmot.

40 år har Jacob Haugaard og Ilse Wilmot holdt sammen. I medgang og modgang.
40 år har Jacob Haugaard og Ilse Wilmot holdt sammen. I medgang og modgang. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Nu sidder de side om side i en af stuerne i den 800 kvm store tidligere forvalterbolig under Wedellsborg Gods, som de har lejet sig ind i.

Stuen emmer af samhørighed. Der er kaffe i kopperne. Et drilsk glimt i øjet på dem begge. Men også kærligt.

»Ilse og mig er sådan nogle, der møder hinanden, går med hinanden hjem, og så er vi i store træk sammen derfra,« beskriver Jacob Haugaard deres lange liv sammen.

Ifølge Danmarks Statistik ender 35 procent af alle ægteskaber i skilsmisse. Den har de undgået. Omend den én gang var faretruende tæt på.

Det var i maj 1980, at de to mødtes til en koncert i Aarhus. Han var 28. Byens farverige festabe. Hun var seks år ældre, i gang med at uddanne sig til familieterapeut. Og enlig mor til to børn på syv og ti.

De mødtes flere gange. Havde god kemi. Kunne snakke og diskutere.

»Jacob var slet ikke min type. Jeg havde troet, at jeg skulle have en mere tjekket mand. Og han havde et virkelig dårligt renommé. Var bindegal,« husker Ilse Wilmot.

»Da mine venner hørte, at jeg var blevet kæreste med ham, advarede de mig og mente, at jeg fandeme skulle se at få pakket mine ting og stoppe det.«

»Men det gjorde vi ikke.«

En noget yngre udgave af Jacob Haugaard og hans kone, Ilse Wilmot.
En noget yngre udgave af Jacob Haugaard og hans kone, Ilse Wilmot.
Vis mere

To år senere – på Jacob Haugaards 30 år fødselsdag – blev de gift. Sagde ja til hinanden i medgang og modgang.

Medgang var der var masser af. De var impulsive. Tog i deres lille Citroën på de vildeste udflugter ud i Europa. Med Ilses muskelsvindramte søn på bagsædet.

»Hvad vi ikke har kastet os ud i,« griner Jacob Haugaard og kalder sin Ilse for den vilde af de to.

»Det er noget af det, der tiltrækker mig ved dig. At du ikke er så pjevset,« siger han.

To børn kom til. Carl Frederik og Kathrina. Men i ægteskabet var også en usynlig gæst. Alkoholen.

»Det har jo aldrig været sådan, at jeg lod, som om at jeg ikke var en festabe. Jeg røg jo hele tiden ud fra jobs, for hvis jeg fik en øl om onsdagen, så stoppede jeg først onsdagen efter,« siger Jacob Haugaard om det misbrug, der startede allerede, da han var 15.

Ilse havde kendt til det fra starten. Kunne rumme det. Lige indtil hun pludselig ikke kunne det mere.

»Jacob var en slags kvartalsdranker og havde lange perioder uden, hvor vi fik genopbygget tilliden, og det hele kørte. Men så lige pludselig, bum, faldt han i.«

»Jeg anede aldrig, hvornår det skete,« fortæller Ilse Wilmot, som var ræd for at være væk hjemmefra, hvis nu Jacob var faldet i.

Jacob Haugaard med sønnen Carl Frederik og datteren Kathrina.
Jacob Haugaard med sønnen Carl Frederik og datteren Kathrina. Foto: Ernst van Norde
Vis mere

»Da vores yngste begyndte at stamme, når Jacob drak sig fuld, gik den ikke mere. Det kunne jeg ikke byde vores børn.«

»Jeg sagde til ham, at jeg elskede ham så meget, at jeg ikke kunne holde ud at se, hvordan han ødelagde sig selv. Og så gik jeg.«

Det var i maj 1992, at Ilse Wilmot skred. Jacob Haugaard husker det også alt for godt. Husker, hvordan han bare ikke ville give sig på den konto. Men heller ikke så sig selv som alkoholiker.

»Jeg var jo ikke ham, der sad på bænken. Jeg tjente mange penge. Havde gjort det godt,« forklarer Jacob Haugaard om tiden, hvor han og Finn Nørbygaard var kult med deres Squash-reklamer.

I starten var han da også lettet over, at Ilse var skredet. Så kunne han drikke i fred. Søge ind i den rus, der gjorde de tunge sten i rygsækken vægtløse. For en tid.

Men en dag kom Ilse forbi det, der indtil for nylig havde været deres hjem i den lille østjyske by Malling. Skulle hente noget.

Lige fra de mødtes første gang, har der været en helt særlig samhørighed mellem Jacob Haugaard og Ilse Wilmot.
Lige fra de mødtes første gang, har der været en helt særlig samhørighed mellem Jacob Haugaard og Ilse Wilmot. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Så siger hun ‘jeg var i byen og har mødt en ny mand, som er enormt sød.’ Det var det værste, hun kunne sige til mig. Jeg havde tømmermænd fra dagen før, havde opført mig ad helvede til. Det hele var noget pis.«

»Jeg hang der i neglene der, hvor hun altid plejede at hjælpe mig op. Men i stedet skubbede hun mig ud over kanten,« fortæller Jacob Haugaard, som indtil da ville have forsvoret, at han var jaloux anlagt.

»Det hele kom ud for fuld udblæsning. Jeg var helt færdig, gik ud og lagde mig på en drømmeseng ovre i Vandtårnet,« tilføjer han om dagen. Den 30. maj 1992. Der lå han så og væltede sig i bajere.

Ilse kunne godt mærke, at hun havde sendt ham ud, hvor han ikke kunne bunde. Men vidste også, at det ikke var hende, der skulle være livredder.

»For så var det igen mig, der tog ansvaret. Ikke Jacob,« forklarer hun og kigger så sin mand i øjnene.

»Men jeg var bange for, at du ville begå selvmord. Helt ærligt.«

Hun fik Jacobs bedste ven på banen. Som fik talt ham til ro. Næste morgen ringede Jacob Haugaard til AA. Anonyme Alkoholikere.

‘Vil du køre mig derover,’ spurgte han Ilse på telefonen. Det ville hun.

»Klokken to samme eftermiddag blev jeg indlagt nede på Falster. Fik kun lov til at beholde mine underbukser. Selv min toilettaske tjekkede de, tog min barbersprit. De vidste godt, hvad det drejede sig om,« siger Jacob Haugaard om dagen for 30 år siden og smiler så:

»Jeg har været ædru lige siden.«

Den dag vidste Ilse godt, at hun ville tage ham tilbage. For som hun siger:

»Jeg har altid været forelsket i Jacob. Og er det stadigvæk. Vi er lige pjattede og barnagtige og har det fantastisk sjovt sammen. Hold kæft, vi har det hyggeligt.«

»Vi er lige pjattede og barnagtige og har det fantastisk sjovt sammen. Hold kæft, vi har det hyggeligt,« siger Ilse Wilmot om sin mand gennem 40 år.
»Vi er lige pjattede og barnagtige og har det fantastisk sjovt sammen. Hold kæft, vi har det hyggeligt,« siger Ilse Wilmot om sin mand gennem 40 år. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Ømme blikke fylder rummet. Kærligheden vandt. Lirkede sig over bumpet på dens vej, omend der var et lille ekstra, der skulle overstås, da de et år senere sad i bilen og Ilse følte, at hun måtte lette sit hjerte.

Fortælle at det med, at hun havde mødt en anden mand, var løgn.

Hvor det kom fra, aner hun stadig ikke. Blot, at sætningen fløj ud af hendes mund, da hun åbnede den.

»Hold kæft, jeg blev sur. Var det i et halvt år. Og så var det ligesom overstået,« griner Jacob Haugaard.

For han ved godt, at uden dén sætning var han ikke ædru alkoholiker i dag. Uden den var de ikke sammen i dag. Hvor de kan fejre 40-års bryllupsdag.

»Jeg havde aldrig troet, at det skulle lykkes mig at blive så lykkelig gift, få det til at virke, være med. For jeg har altid følt, at jeg kiggede på andre, var tilskuer til mit eget liv, en outsider.«

»Og jeg havde heller aldrig troet, at jeg skulle sige, at den af os, der dør først, er heldigst,« siger Jacob Haugaard og ser en sjælden gang alvorlig ud.

»Men det gør jeg.« Og så kigger de kærligt på hinanden.