Ifølge venner og kollegaer til den afdøde pop-konge havde Jacko mange sange i 'banken'.

Sangene var skrevet til hans børn og det var Michael Jacksons mening at de skulle efterlades til dem når han ikke var mere. Intet tyder dog på at Jackson vidste, at han skulle herfra allerede i en alder af 50 år.

Ian Halpern, der er forfatter til en biografi om Michael Jackson (Unmasked, The Michael Jackson Story red.) udtalte før Jacksons død:

'Han ønsker at efterlade sangene til sine tre børn som en meget personlig arv til dem. Han fortalte mig, at det ikke var hans mening, at de de skulle offentliggøres før om lang tid'.

Michael efterlader sig tre børn. Prince på 12 år, Katherine på 11 år og Prince Michael II på 7 år.

følge Halpern findes der over hundrede sange indspillet af Michael Jackson i det hemmelige bibliotek. Det er dog ikke sandsynligt at de forbliver hemmelige ret meget længere.

Michael Jackson skyldte penge væk og ejndommen 'Neverland' er efter sigende belånt til op over skorstenene. Derfor er det sandsynligt at sangene kommer ud i æteren alene for at komme gælden til livs.

Ifølge kilder er Jackson gået i sin grav med en gæld der beløber sig til omkring 400 millioner dollars (ca. 2,1 mia. kr.). Nogle mener endog at beløbet er endnu højere.

Til gengæld er salget af Jacksons albums voldsomt stigende i disse dage. I USA ligger 'Thriller' albummet som nr. 1 på iTunes og i England hitter albummet 'Number Ones' stort på UK iTunes listen.

Udover musiksalget er der også mange, der har fået dollartegn i øjnene og grebet muligheden for at tjene penge på stjernens død. Således står T-shirt sælgeren allerede klar foran hospitalet, hvor Jackson døde. På t-shirten er der påtrykt en silhuet af Michael og under den står teksten; 'Til minde om Michael Jackson'.

På eBay steg buddene på pop-kongens personlige ejendele med flere tusind kroner. Heriblandt sjældne plader og albums, instrumenter som Jackson har spillet på og også en filmkontrakt med Jacksons underskrift indbragte masser af penge.

Hvis Jackson-familien skulle vælge at åbne Jacksons sidste bolig samt Neverland ranchen for offentligheden er der også stor sandsynlighed for at turister og fans vil kunne gøre dette til en lukrativ forretning.