I sidste uge måtte Jackies datter indlægges på hospitalet.

Da Jackie Navarro i weekenden fejrede sin 30 års fødselsdag på Panama Bar i det indre København, havde hun netop rystet chokket af sig, efter at hun nogle dage forinden havde frygtet, at hendes datter, Alexandra Cherie, skulle dø.

»Hun fik feberkramper og jeg har aldrig set noget lignende. Hun besvimede og kunne ikke trække vejret og fik savl om munden,« siger Jackie Navarro.

Alexandra Cherie blev indlagt og kom gudskelov hjem dagen efter.

»Det var voldsomt. Jeg råbte og skreg, for det kan godt være farligt. Gudskelov er alt ok nu. Men det var en sindssyg oplevelse. Det var meget voldsomt at se sin datter på den måde,« siger Jackie, der fejrede den runde dag med tre måneders forsinkelse.

»Jeg føler mig ikke som 30. Jeg føler mig mere som en 22-årig,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Jackie Navarro deler vovet billede: Klar til modelkarriere

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Jackie vil ha’ større bryster

Artiklen blev oprindeligt bragt i Her&Nu og Realityportalen.