Jackie Navarro efter akut indlæggelse: 'Det har været en voldsom oplevelse'
»Når jeg taler om det, bliver jeg lidt ked af det,« fortæller tv-kendissen til B.T. efter, hun var indlagt i fire dage.

»Når jeg taler om det, bliver jeg lidt ked af det,« fortæller tv-kendissen til B.T. efter, hun var indlagt i fire dage.

»Det har været en voldsom oplevelse, og når jeg taler om det, så bliver jeg også lidt ked af det.«
Sådan lyder det fra den tidligere 'Forsidefrue' Jackie Navarro, da B.T. fanger hende på den røde løber til 'Stupid Man'-musicalens premiere.
Tv-kendissen blev akut indlagt på Hillerød Hospital torsdag i sidste uge, hvor hun gennemgik en operation.
Nu er hun på overraskende vis tilbage – noget, lægerne aldrig havde troet.
»De (lægerne, red.) havde ikke regnet med, at jeg var på benene allerede nu – de havde regnet med, at det tog flere uger, og det havde jeg også selv,« fortæller hun.
Men sådan gik det ikke.
Jackie Navarro blev udskrevet søndag eftermiddag, og nåde derfor kun at være indlagt i fire dage.
Selvom hun er hemmelighedsfuld omkring årsagen til indlæggelsen, røber hun til B.T., at »det var en ulykke«.
Yderligere ønsker tv-kendissen ikke at uddybe hændelsen.
Efterspillet er hun dog ikke bleg for at dele ud af:
»Jeg er faktisk okay til at håndtere sådan nogle ting, tror jeg, så jeg har det okay med det, men det har været en voldsom oplevelse,« siger Jackie Navarro.
Trods smerter, der stadig præger hende, står hun på den røde løber og smiler stort:
»Jeg står her, jeg er glad, og jeg har det fint,« fortæller hun.
Jackie Navarro er særligt kendt for sin deltagelse i reality-programmet 'Forsidefruer'.
I dag arbejder som onlinecoach og danner par med den tidligere 'Ex on the Beach'-deltager Frederik Skovbjerg.