Lyt til artiklen

En sand tragedie udspiller sig i de amerikanske medier, hvor Bam Megeras fald fra tinderne bliver dokumenteret.

Senest har han lavet et opslag på sociale medier, hvor han kalder hans to tidligere venner fra Jackass-serien Johnny Knoxville og Jeff Tremain for grådige.

Det skriver Page Six.

Hans misbrug af stoffer og alkohol blev så voldsomt, at han blev fyret fra den seneste Jackass film, 'Jackass forever.'

Og den seneste beskyldning og de seneste drukture har nu fået hans mangeårige kammerat Steve-O til at give op. Steve-O havde ellers taget Bam Margera med på en comedy-tour som gæstestjerne, men det er slut nu.

Arkivfoto: På billedet ses Steve-O og Bam Margera i 2011.
Arkivfoto: På billedet ses Steve-O og Bam Margera i 2011. Foto: Dan Steinberg
Vis mere

I en nu slettet kommentar på sociale medier skrev Steve-O en direkte besked til Margera.

'Bam, i går aftes havde du din femårige søn med på scenen til mit show, og du var velsignet med at tilbringe en dag eller to med ham. Lige så snart du forlod showet, tog du på druktur hele natten og blev fuld nok til at tro, at det er en god ide at lave flere modbydelige opslag som det her.'

'Du siger, at du vil have et forhold til din søn, men dine handlinger gør, at det modsatte kommer til at ske. Jeg tog dig med på tour for at vise dig, at det er muligt at komme i bedring.'

Han slutter sit opslag med at opgive på sin tidligere meget tætte ven.

'Du er i gang med at dø, min bror, og det er forfærdeligt, at jeg ikke kan gøre noget for at redde dig.'

Bam Margera blev kendt som professionel skater og var en hjørnesten i Jackass-ensemblet før sin deroute.

Page Six har kontaktet både Steve-O og Bam Margera for at få en kommentar, men det har ikke været muligt.