Hjemme hos Irina og Morten er de ikke enige om, hvornår de skal have barn nummer to.

I aften løber det årlige Zulu Awards af stablen, og den røde løber fik som sædvanligt fornemt besøg af en lang række kendisser. ‘The Olsens’, bedre kendt om Irina Olsen og manden Morten ‘Faustix’ Olsen, er ikke kun blandt de inviterede gæster, men også at finde på nomineringslisten. Parret er nemlig nomineret i kategorien ‘Årets par’, men den pris håber de faktisk ikke at vinde

'Jeg hepper på Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk', fortæller Morten Realityportalen og fortsætter: 'Jeg har selv stemt på dem. Jeg er kæmpe fan.'

Familieforøgelsen

Selvom de ikke håber på at vinde prisen, er der andre ting, de gør sig forhåbninger om: 'Vi er da begyndt at være der i livet, hvor vi taler om at blive gravide igen', fortæller Morten, mens Irina virker mere skeptisk:

'Hvis det stod til mig, havde jeg allerede været gravid på det her tidspunkt sidste år', fortæller hun og siger dog, hun har spurgt Morten om ikke de snart skal have hund nummer to.

'Men lige nu har vi bare så travlt, og det virker ikke realistisk med flere børn lige nu. Morten har godt gang i musikken, og jeg er også igang med alt muligt. Desuden er det jo mig, der skal sætte alt på standby, så lige nu er jeg nok ikke helt så begejstret som Morten.'

Irina og Morten er lige nu aktuelle i deres eget realityprogram, ‘The Olsens’, der handler om livet hos dem. 'Vi har fået virkelig mange gode tilbagemeldinger', fortæller Morten, mens Irina tilføjer:

'Optagelserne sluttede i december, så det er stadig meget nyt. Men det har virkelig været godt!'

Artiklen er lavet i samarbejde med Realityportalen.dk