Da Morten 'Faustix' Olsen deltog i 'Vild med dans' i efteråret, troppede hans hustru, Irina Olsen, troligt op i TV 2-studiet uge efter uge for stolt at støtte sin DJ-mand.

Men noget tyder på, at det nok har krævet en dyb indånding for den populære influencer.

Irina Olsen havde det nemlig ikke godt med at se sin mand og hans dansepartner danse så tæt, fortæller hun i realityserien 'The Olsens'.

I serien, der er optaget, inden 'Vild med dans' sluttede i december, taler parret om det tætte – både mentalt og fysisk – som Morten 'Faustix' Olsen og Asta Björk Ivarsdottir unægteligt ville få.

DJ Morten 'Faustix' Olsen og hans dansepartner Asta Björk Ivarsdottir i 'Vild med dans' 2020.
DJ Morten 'Faustix' Olsen og hans dansepartner Asta Björk Ivarsdottir i 'Vild med dans' 2020. Foto: Emil Helms
Vis mere

»Hvis jeg ser noget berøring, som er too much …« starter Irina Olsen, som selv er tidligere kunstskøjteløber og ved, hvor tæt man kommer på en dansepartner.

»Men som din kone har man det da altid sådan lidt … det er jo ikke det bedste at se, når hendes boobs falder på dit ansigt. Det er ikke det fedeste at se for konen,« siger Irina Olsen i klippet, som du kan se over artiklen.

Ifølge Morten Olsen har hans hustru dog intet at frygte, da den 31-årige DJ ser sin otte år yngre dansepartner mere som en lillesøster end noget af det, som Irina Olsen frygter.

»Det vigtige for mig er, at jeg ikke føler, at hver gang jeg sætter mig ind i bilen og skal af sted (til dansetræning, red.), så bliver jeg bange for, hvad du nu går og tænker. Vi skal jo også have et professionelt forhold,« siger 'Faustix', hvortil Irina Olsen svarer:

Blogger og influencer Irina Olsen.
Blogger og influencer Irina Olsen. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

»Jeg går nok og tænker, at så er det nu igen, at min mand skal have en anden kvindes bryster i hovedet. Det er nok det, jeg kommer til at tænke, hver gang du skal af sted.«

Irina Olsen nåede at se sin mand få en anden kvindes 'bryster i ansigtet' syv gange, inden parret blev stemt ud af 'Vild med dans' og endte på en niendeplads.

Årets vindere blev Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen.

'The Olsens' kan ses på streamingtjenesten Discovery+.