Irina føler sig trængt op i en krog, da familien påpeger hendes brug af mobiltelefonen.

Der er ikke lutter glæde rundt om middagsbordet hos 'The Olsens' i torsdagens afsnit. Diskussionen omkring, hvornår man er afhængig af sin mobil, opstår, og der er i familien enighed om, at Irina er afhængig af sin mobil. Den eneste, der ikke er enig i den konklusion, er Irina selv.

»Jeg er afhængig af at være på, så jeg ikke går glip af noget, når det kommer til mit arbejde,« forsvarer Irina sig.

»Så du er afhængig,« prøver manden Morten, der bakkes op af Irinas lillesøster, Victoria.

Ifølge Irina er der forskel på, hvordan man er afhængig, da hendes telefon er en nødvendighed for hende for at kunne passe sit arbejde.

»Hvis ikke jeg arbejdede med de sociale medier, så ville jeg kun skulle bruge min telefon, hvis jeg havde brug for underholdning, eller hvis jeg skulle tjekke mails.«

De forstår det ikke

Irina tager sig til hovedet over sin families holdning, og hun forstår ikke, at de ikke forstår hendes argumenter. Især Victoria bevæger sig ud på gyngende grund.

»Det er, som om du har en sygdom, du benægter,« siger Victoria, og Irinas ansigtsudtryk spidser til.

»Hvis side er du på? Du ved godt, at det er mig, der betaler dig løn?«

Victoria bliver chokeret over sin søsters vrede.

 

Det er mit arbejde

Stemningen spidser mere og mere til, og det er tydeligt, at Irina presses op i en krog.

»Hvis jeg ikke har min telefon så meget, som jeg har, så stopper jeg med at arbejde så meget, som jeg gør. Helt fint, men så skal du til at lave nogle hits,« siger Irina hårdt til Morten og fortsætter:

»Jeg giver jer så meget, fordi jeg arbejder på hårdt, så det, at I angriber mig med min telefon, er det samme som at sige, at jeg arbejder for meget, slår Irina fast.«

 

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.