Den 27-årige amerikanske model Ireland Baldwin, datter af skuespiller Alec Baldwin, er gravid med sit første barn.

Det afslørede hun fredag på Instagram, skriver Daily Mail.

Faren til barnet er hendes kæreste, den portugisiske musiker RAC med det borgerlige navn Andre Allen Anjos.

Parret har været sammen sidste år, og forholdet blev offentliggjort på Ireland Baldwins Instagram i juni i år.

Den kommende Baldwin-baby bliver skuespiller, manuskriptforfatter, komiker og filmproducer Alec Baldwins første barnebarn.

64-årige Alec Baldwin har fået Ireland Baldwin sammen med sin første kone Kim Basinger.

Efterfølgende har han fået syv andre børn med sin nuværende kone Hilaria.

Hilaria der altså så sent som i september i år fødte en baby og i den forbindelse udtalte, at hun ønsker, at Alec Baldwin bliver steriliseret.