Søren Pind vil lave en støttesang. Men han skal være usandsynlig dygtig og heldig, for at kunne ramme den åre, som støttesangen 'Afrika' gjorde for 25 år siden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I midten af 1980’erne bragede billeder af hungrende børn i Etiopien ind i vore dagligstuer. Det rørte noget i os.

Live Aid, 'We are the World' og løftede pegefingre var en ting. Men danske kunstnere, forenede i den gode sags tjeneste og med et spektakulært hit, var en anden. Nanna Lüders skrev det, og tidens største kunstnere sang det. Alle små børn kender det, vi skriver selvfølgelig om 'Afrika'.
Støttesangen over dem alle fra 1985.

- Afrika-sangen kunne i den grad mærkes. Alle kender den, og vi overvejer faktisk for tiden at hive den frem igen, når vi fokuserer på Afrika i år. Der er ikke nogen andre sange, som når op på det plan, fortæller Hans Bech Gregersen leder af Dansk Røde Kors kommunikationsafdeling.

Skrøbelige sange


Og det er faktisk kun 'Afrika'-sangen, som Røde Kors har mærket effekten af.
Andre som dette års 'Skrøbeligt fundament' for Haiti af Sys Bjerre, Stig Kreutzfelt og Poul Krebs’ 1999-hit 'Selv en Dråbe' for Kosovo eller 'Hvor små vi er'-sangen, der samlede ind til fordel for tsunamiofre i 2004 var fine sange, men ikke særligt indbringende.
 
- Hånden på hjertet - vi har ikke kunnet mærke det så meget. Det er godt at sangene kommer, for kunstnerne er rollemodeller og får de unge til at bekymre sig. Men da 'Skrøbeligt fundament' kom på gaden, kunne vi ikke se den store forskel,forklarer Hans Bech Gregersen.

Pinds fundament


At Søren Pind nu ønsker at give sit musikalske bidrag til fordel for vore soldater i Afghanistan, er helt fint med Hans Bech Gregersen. Han krydser fingre for, at fundamentet for en god indsamling er der.

- Ved Afrika-sangen var sangen, tidspunktet og stemningen rigtig. Verden vågnede, fordi al opmærksomhed var rettet mod Afrika. Den er også rettet mod soldaterne, så hvis Søren Pind gør det godt, kan han være heldig og samle nogle penge ind, konkluderer Hans Bech Gregersen fra Dansk Røde Kors.

AFRIKA-Sangen