Victoria og David Beckhams ældste søn, Brooklyn Beckham, bliver i øjeblikket ristet på sociale medier.

Det sker, efter han blev opsøgt af en 'TikTok-kendis' Daniel Mac, som er kendt for at opsøge personer, som kører meget dyre biler, og spørge dem, hvad de laver til hverdag. Det skriver 7 News.

Daniel Mac stoppede Brooklyn Beckham i mondæne Beverly Hills i sin McLaren P1, som er en af verdens mest sjældne biler verden med bare 375 modeller på verdensplan.

»Jeg er kok,« svarer Brooklyn Beckham til det famøse spørgsmål.

»Du er kok? Er du den bedste kok i verden så?« spørger Daniel Mac.

»Jeg prøver i hvert fald,« afslutter Brooklyn Beckham.

Og Brooklyn Beckhams svar har sat fut i kommentarsporet.

»Kok? Manden har aldrig taget en vagt på en restaurant i sit liv,« skriver én bruger.

»Han lever af at være David Beckhams søn,« skriver en anden bruger.

Ud over at være søn i en multimillionær familie giftede han sig med skuespilleren Nicola Peltz i april i år.

Et bryllup med to vielsesceremonier, 500 gæster og en samlet regning på i alt 15 millioner pund ifølge Daily Mail.

Og her er der også mange penge at finde, for hun er datter af milliardæren Nelson Peltz, der blandt andet ejer fastfoodkæden Wendy's.