'Er det Kim? Det ligner hende slet ikke'.

Sådan lyder en af mange enslydende kommentarer til Kim Kardashians seneste Instagram-opslag.

I opslaget, der rummer både billeder og videoer, viser hun nemlig stolt frem, hvordan hun pryder forsiden af den seneste udgave af Interview Magazine og giver sine følgere et indblik i, hvordan tilblivelsen så ud.

Forsidebilledet er dog formentligt ikke blevet taget imod, som hun havde håbet.

  • Hvad foregår der?
  • Det her ligner slet ikke Kim. Jeg kunne ikke engang genkende hende, før jeg læste billedteksten
  • Jeg er alt for skræmt over det her
  • Du ligner noget fra en gyserfilm

Ja, blandt de – i skrivende stund – mere end 30.000 kommentarer, tegner der sig altså et billede af, at mange af realitystjernens følgere er helt enige i, at det ikke er Kim Kardashians bedste forside.

Årsagen kunne være, at Kim Kardashian. som kommentarerne antyder, ser noget anderledes ud end vanligt.

Hun har nemlig valgt at farve sit hår platinblondt til anledningen og ikke nok med det, så har stjernens øjenbryn da også fået en afblegning.

Det nye look sammenligner folk i kommentarsporet med både med skuespillerinden Uma Thurman og YouTube-stjernen Jeffree Star.