Coronavirussen har både fået det gode og det knap så gode frem i os mennesker, og nu er den centrum for en debat mellem nogle af verdens største stjerner.

På den ene side af debatten finder man rapperen Cardi B, som påstår, at kendisser bliver betalt for at sige, de har corona, og på den anden side er skuespilleren Idris Elba.

Ifølge Cardi B ligner nogle af de første kendisser, der stod frem og fortalte, de har corona, nogen, der er betalt til det. En påstand, der er faldet Elba for brystet.

I en live-sending fra sin Instagram-konto er reaktionen fra skuespilleren skarp.

Den amerikanske rapper mener, at de kendisser, der siger de har corona, sikkert er betalt for at sige det.
Den amerikanske rapper mener, at de kendisser, der siger de har corona, sikkert er betalt for at sige det. Foto: MARK RALSTON
Vis mere

»Jeg synes, negativiteten omkring 'test-shaming' (når man udskammer folk, der er blevet testet, red.) arbejder imod alting.«

»Jeg kan ikke se, hvad folk får ud af det. Også den her idé om, at nogen ligesom mig selv skulle være betalt for at sige, 'jeg har coronavirus'. Det er fuldstændigt bu*****t. Så dumt.*

Idris Elba, der er kendt fra filmen 'Pacific Rim' og serier som eksempelvis 'Luther', var en af de første verdensstjerner, som erkendte at være ramt af corona.

Nogle af de andre store stjerner tæller Tom Hanks og hans kone, Kristofer Hivju fra 'Game of Thrones', og nu er den engelske prins Charles også ramt af virussen.

Model Sabrina Dhowre Elba og hendes mand Idris Elba er begge testet positive for coronavirus.
Model Sabrina Dhowre Elba og hendes mand Idris Elba er begge testet positive for coronavirus. Foto: Robyn Beck
Vis mere

Der har været mange skriverier om Elba, siden han testede positivt. Han har foruden at modsige rygter om betaling også været nødt til at informere folk om, at han ikke er meget syg. Det gik der nemlig også rygter om på et tidspunkt.

Derudover har folk også kritiseret Idris Elba og hans kone, Sabrina Dhowre Elba, for ikke at bo hver for sig, da han blev testet positiv.

I et interview med Oprah Winfrey fortæller Sabrina Dhowre Elba dog, at hun meget sandsynligt blev udsat for smitte, før ægtemanden blev testet positiv, og derfor valgte de altså at isolere sig sammen.

Hun afslørede søndag, at hun også var testet positiv. Ægteparret, som blev viet i 2019, har det dog efter omstændighederne godt.