Pauser var spild af tid. Møder kunne tages fra cyklen. På farten. Og mellem møderne kunne hun tjekke og besvare mails.
Længe kørte Ida Auken i et højt tempo. Lige indtil hendes krop tvang hende til at sænke farten. Til at stoppe op.
I foråret 2020 valgte den 43-årige politiker at tage orlov fra Folketinget. Hun havde fået stress og måtte sygemelde sig.
En situation, hun sætter ord på i denne uges udgave af Hendes Verden.
Her fortæller hun blandt andet, hvordan det gik ned ad bakke i 2019.
»Det første, der røg, var min sans for humor, og så steg temperamentet en del. Jeg havde også svært ved at huske, og nu ved jeg, at det helt fysisk skyldes, at ens alarmcenter i hjernen forstørres på bekostning af roen og overblikket, som mindskes,« siger hun i interviewet og fastslår:
»Det er faktisk lidt ulækkert at tænke på, hvordan stress bygges op i ens hjerne.«
I april 2020 tog hun så konsekvensen:
»Man skal huske at passe på sig selv. Det har jeg måttet lære på den hårde måde. Jeg har de seneste uger været sygemeldt på grund af overbelastning og stress,« skrev hun på Facebook og fortsatte:
»Derfor har jeg nu besluttet at søge om orlov fra Folketinget, så jeg kan blive rask igen. Målet er at vende tilbage med nye kræfter og nyt mod.«
Ti måneder senere er hun netop vendt tilbage. Med fornyet energi og i et nyt parti.
Efter syv år hos De Radikale valgte hun efter uenigheder med partiets ledelse og retning i januar at sige farvel – og goddag til Socialdemokratiet.
Her vil hun fortsætte sin kamp for klimaet. Den kamp, som, hun mener, er skyld i, at hun blev ramt af stress.
Til Hendes Verden fortæller hun, at hun i mange år følte sig alene om »sine mange bekymringer for fremtiden«. At det først var, da klimaet for alvor kom på dagsordenen under folketingsvalget i 2019, hun følte, hun kunne give lidt slip.
Hun tøver ikke med at kalde det »skørt«, at hun troede, at klimaproblematikken lå alene på hendes skuldre. Men det var nu engang sådan, hun havde det.
Under sin sygemelding tog hun tilværelsen op til genovervejelse. Fandt ud af, at »solen skinnede, og børnene voksede, og det er faktisk nok til at fylde ens liv«.
