Den smukke tv-vært, Ibi Støving, er blevet alene-mor, efter hun er gået fra fodboldspilleren Tobias Grahn.

Lille et-årige Anakin skal vokse op som 'skilsmissebarn'.

Ibi Støving har nemlig valgt at forlade kæresten, Tobias Grahn, på grund af ’uforsonlige uoverensstemmelser’. Det skriver eb.dk.

- Jeg er ikke sammen med Tobias mere, siger Ibi til flash!

- Han kan ikke give mig og Anakin den tryghed og loyalitet, som vi har brug for som ny familie. Jeg vil helst ikke sige mere. Det er ud af respekt for Anakin – ikke Tobias.

Tobias Grahn har endnu ikke været en stor del af sin søns liv, da han spiller fodbold i Randers, mens Ibi og Anakin bor i Nordsjælland. Anakin har kun haft sin far hjemme hver tredje uge, så derfor bliver det ikke den store omvæltning for Ibi Støving at være alene med parrets fælles søn.

Men det gør ikke bruddet nemmere.

- Mit hjerte er knust, siger Ibi.