Efter to sæsoner som vært på 'Date mig nøgen', var det torsdag aften Ibi Støvings tur til at smide tøjet.

Den 45-årige tv-vært har igen og igen afvist at gå sine deltagere i bedene, men til årets Zulu Awards fandt hun altså modet frem.

Til et kæmpe jubelbrøl trådte Ibi Støving ud på scenen uden en trevl på kroppen.

Hun havde et lille Zulu-Z placeret taktisk smart mellem benene, men stod ellers helt blottet foran det hujende publikum i K.B. Hallen, København hvor årets show bliver afholdt.

Ibi på scenen.
Ibi på scenen. Foto: Per Arnesen / TV2
Vis mere

»Så er kapløbet om at blive næste års vært ved Zulu Awards skudt i gang,« jokede hun.

Hun fortalte herefter, at det her var en hyldest til kroppen. At det handler om at få bekæmpet krops-problemer.

Herefter modtog hun folkets hyldest.

»Hold kæft, jeg er ved at skide i bukserne,« grinede hun og blev reddet af aftenens vært Dar Salim, der løb ind på scenen med en lang frakke til hende.

Ibi på scenen.
Ibi på scenen. Foto: Per Arnesen / TV2
Vis mere

Da hun havde fået lidt tøj på væltede det ind med nøgne mennesker på scenen, da deltagerne fra 'Date mig nøgen' kom ind for at uddele prisen til 'Årets lyd'.

Her vandt P3-programmet 'Curlingklubben'.

Læs B.T.s liveblog fra Zulu Awards 2020 HER.

Zulu Awards sendes i tv på søndag.

Ibi på scenen med 'Date mig nøgen'-deltagere.
Ibi på scenen med 'Date mig nøgen'-deltagere. Foto: Per Arnesen / TV2
Vis mere