I sidder i stuen, pulsen efter dansen om juletræet er kommet ned, og kroppen arbejder på højtryk for at fordøje den fedtholdige menu.

Den første gave skal pakkes op, og I kigger spændt med. Hvad kan det mon være?

En buttplug, såmænd.

I hvert fald, hvis Hollywoodskuespilleren Dakota Johnson får sit ønske for julen opfyldt.

Stjernen fra de erotiske 'Fifty Shades of Grey'-univers mener nemlig, at alle bør få sig sådan en sag, og det er, hvad hun selv har tænkt sig at give i gave.

Man kan dog have hende mistænkt for, at det ikke kun er seksuel nydelse, men også økonomisk gevinst, hun har for øje.

Ved siden af skuespilhvervet er hun nemlig også medinvestor i et sexlegetøjsfirma, som netop har sat en lille buttplug på markedet, der – hvis man kniber øjnene sammen og bruger sin fantasi – kan ligne et juletræ.

Den har fået navnet 'Cone'.

»Da jeg blev en del af firmaet, spurgte jeg som det første, om der ville være nogle analprodukter, for jeg ved, at der er mange, der er nysgerrig på det,« fortæller hun til InStyle.

Hun mener, at mange kan have svært ved selv at købe den slags. Dels på grund af navnet, og dels fordi de ikke vil have det stående på deres kontoudtog. Af den grund er det derforuden optimale ting at give som gave i stedet.

»Folk er mere nysgerrige, end man tror, de er, og folk er mere seksuelle, end de tror, de er. Jeg synes, at alle skal have en 'Cone' til jul.«

Hun påpeger også, med en vis portion humor, at det er den oplagte ting at stoppe i julesokken.