Da gravide Kelly Osbourne gik ind i sit tredje trimester, vidste hun, at noget var galt.

Og efter lægen havde set nærmere på hendes symptomer såsom hurtig vægtøgning, usædvanlig træthed og ankelhævelse, fik skuespilleren konstateret en diagnose.

Svangerskabsdiabetes.

Det skriver People, der har talt med skuespilleren:

»Først troede jeg, at det her skyldtes noget, jeg havde gjort. Da jeg først fik det i tredje trimester, troede jeg, at jeg havde gjort noget forkert,« forklarede Osbourne til mediet.

Men hendes svangerskabsdiabetes opstod, fordi kroppen ikke var i stand til at øge produktionen af ​​insulin nok til at opretholde normale blodsukkerniveauer.

Sygdommen er dog ikke det eneste, der har skabt en del opmærksomhed omkring skuespilleren på det seneste.

B.T. skrev torsdag, at Kelly Osbourne, til trods for at hun endnu ikke har født, bliver udskammet for sin beslutning om ikke at ville amme.

Det fortæller hun i den seneste episode af 'Red Table Talk'.

»Jeg har valgt at blive på min medicin i stedet for at amme, og dommen, som jeg har modtaget fra mine venner og også udvidede familie, er vild,« lyder det.