Hun traver rundt i højhælede støvler blandt Løgismoses specialimporterede delikatessevarer og dyre vine. Sussi la Cour tager sig god tid, for hun nægter at gøre indkøb til en sur pligt i hverdagen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Jeg elsker at købe ind. Indkøb er ikke dødssygt, hvis man sørger for at gå på opdagelse i butikken i stedet for at halse rundt og flå varer ned fra hylderne, siger Sussi la Cour, mens hun kigger efter friske svampe til en risotto, som en ven skal have glæde af senere på dagen.

Oplevelsesledelse

Men tro endelig ikke, at det kun er varer fra gourmethylden, der finder vej til Sussi la Cours kurv. Faktisk er hendes indkøbsvaner lige så mangfoldige som Sussi la Cour selv, der både har haft en spraglet filmkarriere under kunstnernavnet Katja K og derefter var indehaver af et lingerie-firma.

Nu arbejder den 41-årige kvinde som branding-konsulent på Refshaleøen og er i gang med at tage en uddannelse i oplevelsesledelse på RUC.

- Nu er jeg jo ikke mor, så jeg kan tillade mig at bruge mere tid på mine indkøb. Jeg har det sådan, at livet måske er slut om lidt, så det er ekstremt vigtigt, at man prøver at have det sjovt med de ting, man gør meget ofte – som for eksempel indkøb. Hvorfor skal det være sjovere at gå i operaen end at handle ind? spørger Sussi la Cour og deler ud af sine god råde til at peppe turen til supermarkedet op.

Varierer indkøb

- Jeg prøver altid at variere mine indkøb, så jeg i løbet af en uge både når i Netto, Irma og et tredje sted. Jeg kan også godt lide at gøre mine indkøb i nye butikker, som jeg ikke kender, så jeg får en lille oplevelse med på vejen, siger Sussi la Cour.

- Jeg elsker røget makrel. Det køber jeg altid, når jeg ser det. Man havde jo nogle andre madvaner i firserne, men den røgede makrel, den har jeg altså holdt fast i, siger Sussi la Cour smilende.