Satiriker og tv- og radiovært Huxi Bach har erfaret, at den eneste måde at blive klog på livet er ved selv at leve det. Livskløgtige råd og smarte fiduser er ikke vejen frem. I stedet er det hans egne erfaringer, der har været med til at forme, hvem han er i dag – og hvad han tør kaste sig ud i.
Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?
»Ikke noget. Jeg tror, at livet, med alle dets nederlag og sejre, er med til at forme os. Forhåbentlig lærer man af fejlene og styrker sig ved sejrene. Så jeg vil ikke rigtig sige noget. Så skulle det være for at rejse tilbage og stikke mig selv de rigtige lottotal til en af de store udtrækninger. Men selv det ville jeg alligevel ikke. Jeg tror på, at livet former sig, som det nu gør, og at snyd og smutveje ikke gavner noget. Udfordringen gennem hele livet er at lære undervejs.«
Hvorfor er det en udfordring at lære gennem hele livet?
»Jeg tror, at man blive erfaringsramt, jo ældre man bliver – og det kan jeg også se lidt på mig selv. Jeg har i hvert fald en tendens til at tænke, at jeg har styr på alt muligt, fordi jeg har prøvet så meget efterhånden og derfor ikke behøver at lære at øve mig mere. Og det er i virkeligheden noget af det værste. Det med, at man stopper med at være nysgerrig på livet. Man holder op med at søge nye udfordringer og prøve nye ting. Men det er virkelig svært ikke at ryge ned i den rille, hvor man ikke udfordrer sig selv i livet. I jobbet. I parforholdet. I alting. Men jeg gør, hvad jeg kan for ikke at ryge derned, selv om det er virkelig svært nogle gange.«
I hvilke situationer er du røget ned i den rille?
»Der er givetvis masser, men nok mest i forhold til mit arbejde. Jeg skal jo ofte skrive satire til mit program, og nogle gange kan jeg godt have det sådan, at det eksempelvis er nemmere at tage en af de jokes, som jeg allerede ved virker. Men prøv at høre her, det er simpelthen for slapt! Man skal ikke altid vælge det sikre, ellers får man ikke udvidet sin palet. Og det er jo trist!«
Hvornår er du gået imod det vante og det, som du kender?
»For lang tid siden blev jeg af min gode kollega Niels Hausgaard opfordret til at skrive sange til mine shows. Og der havde jeg det sådan, at det turde jeg virkelig ikke. Men så tænkte jeg alligevel 'det skal være løgn – nu prøver du det!'. Det ville måske brænde totalt sammen og blive pinligt, men det gik, og jeg har aldrig nogensinde fortrudt!«
Hvornår har du oplevet, at sejre og nederlag har været med til at forme dig?
»Meget af mit liv har bestået af arbejde, så det er også der, at mange af mine sejre og nederlag ligger. Jeg blev jo 40 år, inden jeg blev gift og fik børn. Men det var sejre! Jeg er gift med en fantastisk kvinde og har fået to sunde og raske børn. I mit arbejde har jeg både haft nederlag og sejre. Det var for eksempel en stor sejr, da jeg for en del år siden blev tilbudt et job på P3, og jeg stod ved, at jeg kun ville tage det, hvis jeg fik min dejlige ven Karen Thisted, som desværre ikke er iblandt os længere, med. Cheferne var ikke meget for det, for det var jo lidt uden for det, som de plejede at sende på kanalen, men de accepterede det til sidst, og vores program blev en fin succes. Fra det kunne jeg tage med mig, at jeg skulle sgu stole på min intuition. Der var en gnist mellem Karen og jeg, som var helt speciel, selv om vi også var meget forskellige. Så jeg vidste, at det ville fungere, og derfor var det godt, at jeg stod fast. Det skal man gøre. Også selv om man står rimelig alene med det. Det gav mig helt sikkert den selvtillid, som jeg behøvede for, at jeg senere turde at kaste mig ud i at lave mit første onemanshow – og nu skal jeg snart rundt med mit femte.«
