Chadwick Boseman vandt natten til mandag en Golden Globe.

Skuespilleren, der døde i august sidste år, vandt i kategorien 'bedste skuespiller' for sin præstation i filmen 'Ma Rainey's Black Bottom'.

Prisen gør ham til blot den anden person nogensinde, som har vundet kategorien efter sin død.

Det var Bosemans hustru, Simone Ledward Boseman, der tog imod prisen for ham. Det gjorde hun med en yderst følelsesladet takketale på Bosemans vegne.

Chadwick Boseman gik bort sidste år, men vandt i nat en Golden Globe.
Chadwick Boseman gik bort sidste år, men vandt i nat en Golden Globe. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

»Han vil have takket Gud. Han ville have takket sine forældre. Han ville have takket sine forfædre for deres ofre. Og han ville have takket sit utrolige hold,« sagde hun med tårer i øjnene og fortsatte:

»Han ville også sige noget smukt. Noget inspirerende, som ville forstærke den lille stemme inde i os alle, som siger: 'Du kan godt'. Den stemme, der siger, at du skal blive ved.«

Chadwick Boseman var oppe imod Anthony Hopkins, Riz Ahmed, Gary Oldman og Tahar Rahim.

Skuespilleren, der for alvor brød igennem i Marvel-hittet 'Blach Panther', gik bort 18. august 2020 efter en længere kamp mod tarmkræft.

En kamp, han havde formået at holde hemmelig for offentligheden, og derfor kom det som et kæmpe chok, da han døde.

Men sin hovedrolle i 'Black Panther' fra 2018 blev Boseman den første sorte skuespiller til at få sin egen film med en sort superhelt i hovedrollen i Marvel Studios populære superhelteunivers.

Filmede høstede voldsom anmelderros og blev desuden den første superheltefilm til at blive nomineret til en Oscar for bedste film og den første til at indtjene over en milliard dollar på verdensplan.

Chadwick Boseman blev 43 år.