Rizzo fra kultfilmen 'Grease' er ikke til at kende. Og det er ikke kun alderen, der trykker.

Som 34-årig vandt Stockard Channing alles hjerter i rollen som den 18-årige rebel-pige Rizzo, der var leder af pigegruppen 'The Pink Ladies' i den populære musicalfilm 'Grease'.

Siden blev det flere sitcom-hovedroller, der senere blev til biroller, og i dag er det fortsat 'Grease', som de fleste husker den nu 73-årige skuespiller fra.

Men fremover er måske noget andet, som nogle vil huske den aldrende skuespillerinde for.

Nemlig hendes udseende, der fik seerne til det britiske morgenprogram 'Lorraine' til at tabe underkæberne, da hun tidligere på ugen besøgte tv-showet i anledning af teaterstykket 'Apologia' i London, som hun medvirker i:

'Hvad helvede har Rizzo gjort ved sit ansigt?!?!' lyder én kommentar fra en seer, mens en anden skriver 'du milde! Stockard Channing ser ugenkendelig ud på 'Lorraine'. Sådan en skam, at folk bare ikke kan ældes med ynde.'

'Grease' udkom i 1978 og kan næste år fejre 40 års jubilæum.