En ny udstilling om Olsen-banden åbner på Nordisk Film i anledning af bandens 50 års jubilæum. BT fandt Asger Clausen, der spiller Birger i den første film.
Sig navnene Kjeld, Yvonne og Børge, og danskere i de fleste aldre tænker det samme: Olsen-banden.
Men husker du, at der også var en Birger?
I anledning af 50-året for den første Olsen-banden-film åbnes nu på Nordisk Film i Valby en udstilling med diverse rekvisitter fra de 13 film. Udstillingen er åben hver weekend i 2018.
I den første film med titlen 'Olsen-banden', der havde premiere i 1968, havde Poul Bundgaards Kjeld og Kirsten Walthers Yvonne tre børn - Birger i konfirmationsalderen, Børge i tweenalderen og en baby - allerede i den anden, ‘Olsen-banden på spanden’, var der kun Børge, spillet af Jes Holtsøe.
BT har fundet Asger Clausen, der spillede Børges storebror Birger i Olsen-banden. Og vi har søgt svaret på spørgsmålet: Hvorfor røg Birger ud?
I forsommeren 1968 var dengang 13-årige Asger elev på Kirsebærhavens Skole i Valby. En dag fik hans klasse besøg af et hold scoutere fra Nordisk Film.
»Vi skal bruge en meget klog fyr, der kender svaret på alt. Så vendte hele klassen sig om og pegede: 'Så er det ham der',« siger Asger Clausen, der i dag arbejder som underviser, med et grin.
»Jeg og seks-syv andre fra de andre skoler blev valgt og fik at vide, at vi skulle møde op foran porten ved Nordisk Film på et tidspunkt,« fortsætter han.
Clausens forældre var temmelig bekymrede. På det tidspunkt var der en masse debat om pornografiens frigivelse (den fulgte i 1969, red.), og danske film eksperimenterede meget med bar hud.
»Den slags skulle jeg I HVERT FALD ikke deltage i - det beroligede dog mine forældre, at det var Nordisk FIlm,« siger Asger Clausen, der fik rollen. I øvrigt foran Søren Pilmark der senere fik en ganske pæn karriere som skuespiller.
Optagelserne begyndte i sommeren 1968. Det var en stor - og indbringende (900 kr.) - oplevelse for Asger, der var tildelt rollen som en slags fornuftens stemme i det gakkede bandemiljø.
»De eneste skuespillere, vi havde noget med at gøre, var Ove Sprogøe, Poul Reichhardt og Morten Grunwald. Og Poul Bundgaard, der indimellem skældte os ud, når han ikke mente, at vi spillede godt nok. De andre holdt sig for sig selv. De tre andre var ikke blege for at tale lidt med os i kantinen. Jeg husker især Sprogøe som et rart menneske, der gav sodavand i pauserne. Allerede dengang beundrede jeg Sprogøe, og det blev ikke mindre, efter jeg mødte ham på nært hold,« siger Asger Clausen.
En af de store oplevelser under optagelserne var at spille sammen med rigspolitichefen, spillet af Poul Reichhardt. I en scene afhører han Birger så realistisk, at Asger fik dårlig samvittighed.
»Jeg blev vist næsten bange for ham. Vi måtte skyde scenen om nogle gange.«
Kort efter den første film besluttede Olsen-bandens bagmænd, Erik Balling og Henning Bahs, at fokusere på Børge, som de tillagde en del af Birgers egenskaber. Den snusfornuftige, den realistiske, der holder vanviddet på en vis afstand.
»Jeg havde da nok sagt ja til en rolle i næste film, men miljøet tiltalte mig ikke. Der var for meget, hvad jeg kalder 'gøren sig til' overfor Bahs og Balling. Det handlede vel om, at skuespillerne gerne ville have en rolle i andre film. Det var slet ikke mig, selvom jeg bare var 14 på det tidspunkt. Men det var enormt sjovt - og vi fik nogle fantastiske frokoster,« husker Asger Clausen, der hidtil ikke har fortalt om tiden som Yvonnes glemte søn.
»Det er mest mine nærmeste venner og familie, der ved, at jeg var med dengang. Men jeg har set alle filmene, bortset fra de to sidste, adskillige gange,« siger han.
Asger Clausen har siden uddannet sig til ingeniør og underviser i dag.
Den første Olsen-banden-film
De to første Olsen-banden-film var en slags eksperiment, eller en prolog til den serie danskerne skulle komme til at lære at kende og elske.
»I den første film var der ikke en klar idé om, hvad Olsen-banden skulle være. Den er et produkt af sin tid, hvor pornografien var til konstant debat. Der var enormt mange referencer til Istedgade og sexbutikker. Og som et modspil til det frække var der et hav af børn i filmen,« siger Nicklas Pedersen, der er rundviser på udstillingen på Nordisk Film, og øvrigt er cand.mag. i film- og medievidenskab med speciale i Olsen-banden.
»Den første film er mere rendyrket farce end de senere, hvor alvoren senere trænger ind. I den anden film bliver Egon for første og sidste gang forelsket (i Ghita Nørbys figur, red.). Der er en scene, hvor han begynder at græde, hvorefter Kjeld, Benny og Preben Kaas’ Dynamit Harry gør det samme. Fire voksne mænd, der græder på et værtshus. Det var ved siden af. Fra og med den tredje film, 'Olsen-banden i Jylland' finder den sin form,« siger Pedersen.
Asger Clausen, der spiller Birger i den første film, tilføjer:
»Jeg kan godt forstå, hvorfor der formentlig har siddet nogle her på Nordisk Film og tænkt, at den danske folkekomedie trængte til en vitaminindsprøjting. Op gennem 50erne og 60erne var der etableret en stil med Morten Korch-lignende film og lystspil og komedier, der fulgte en bestemt form. I 1968 havde vi ungdomsoprør, kvindefrigørelse med mere. Allerede efter den første film fik Olsen-banden mere politisk kant.
