Hun er den nulevende skuespiller, der har flest Oscar-statuetter på hylden. Hollywood elsker hende. Hun elsker ikke Hollywood på samme måde.

Hun kan ikke udstå overfladiskhed. Hader, at stærke roller ofte er skrevet til mænd. Og så gider hun ikke at være stjerne.

Som Vogue beskriver det:

»Hun er ikke en almindelig kvinde. Hun er sin egen, og hun er åbenlyst ligeglad med, om du kan lide det eller ej.« Netop derfor kan de fleste godt lide hende, bemærker man.

Joel Coen til højre. Bror Ethan til venstre. Frances McDormand har været med i et hav af deres film. Blandt andre 'Fargo'.
Joel Coen til højre. Bror Ethan til venstre. Frances McDormand har været med i et hav af deres film. Blandt andre 'Fargo'. Foto: CLAUDIO ONORATI
Vis mere

McDormand indledte filmkarrieren i 1984 med 'Blood Simple', som er skrevet og instrueret af hendes mand, Joel Coen, og dennes bror Ethan Coen.

Siden har hun været med i et utal af brødrenes film – og joket med, at »det er let at få roller, når man kan bolle sig til dem«.

Hendes profil på IMDB vidner dog om, at hun ikke er helt talentløs. Hun har vundet 129 priser. Været nomineret til yderligere 124. Fire gange har hun vundet den mest prestigefyldte pris af dem alle: Oscaren.

To af statuetterne landede i hendes hænder natten til mandag. Kun Katharine Hepburn har vundet lige så mange. Begge kvinder med en skarp tunge.

Geoffrey Rush og Frances McDormand fotograferet under Oscar-uddelingen i 1997. Her vandt sidstnævnte en Oscar for sin rolle i 'Fargo'.
Geoffrey Rush og Frances McDormand fotograferet under Oscar-uddelingen i 1997. Her vandt sidstnævnte en Oscar for sin rolle i 'Fargo'. Foto: KIM KULISH
Vis mere

Men hvor Katharine Hepburn – også – blev hyldet for sin skønhed og stil, er det stik modsat med McDormand. Men som The Guardians beskriver det:

»På skærmen er skønhed også karisma, som den gyldne æras stjerner Bette Davis og Joan Crawford viste det. McDormand er i deres liga.«

Hun går ikke op i skønhed. Foretrækker de mindre polerede roller:

Den højgravide politikommissær Marge Gunderson i 'Fargo'. Den vrede mor Mildred i 'Three Billboards Outside Ebbing, Missouri'. Den arbejdsløse nomade Fern i 'Nomadland'.

Den type roller hænger ikke på træerne. Noget, som den i dag 63-årige kvinde aldrig har været bleg for at italesætte. Senest overfor New York Times:

»Som jeg plejer at sige til Joel: 'Hvorfor skriver I ikke nogle bedre roller til kvinder? Faktisk, hvorfor skriver I ikke bare en rolle til mænd og lader mig spille den?'«

Manglende roller til trods er McDormand endt på Triple Crown of Acting-listen. Kun 23 andre kan skrive sig på listen, som dækker over dem, der har både en Oscar, en Emmy og en Tony.

Alligevel fylder hun ikke meget i medierne. Stiller sjældent op til interview.

Da hun dog alligevel mødtes med en New York Times-journalist for nylig, fik hun pågældende til ikke at nævne i artiklen, hvor hun bor.

»Jeg kan leve mit mest autentiske liv her. Og jeg behøver ikke lade, som om jeg er en, jeg ikke er,« sagde hun og pegede mod en flok lokale knægte, der spillede fodbold.

»Jeg har ikke noget imod at være deres filmstjerne. Jeg gider bare ikke være din.«

I de sjældne interview med McDormand står det klart, at hun er bramfri som bare pokker. Både, når hun taler om sig selv og andre.

Eksempelvis har hun engang beskrevet sig selv som en »kønsnormativ, heteroseksuel, white trash amerikaner«. Måske er det derfor, resten af Hollywood blot smiler, når hun rakker ned på kulturen.

»Der er sket noget rent kulturelt. Ingen vil være ældre end 45 år, hverken påklædningsmæssigt, kosmetisk eller attitudemæssigt. Alle klæder sig som teenagere. Alle farver deres hår. Alle bekymrer sig om rynker,« sagde hun engang til New York Times.

Nuvel, ikke alle. Slet ikke McDormand.

Hun er som oftest afdæmpet klædt. Også når hun modtager en Oscar. I 2018 var hun sågar på scenen iført Birkenstock. Hun pryder forsiden af Vogue uden makeup. Og plastikkirurgi kan hun slet ikke udstå.

McDormand beder alle kvinder i salen rejse sig op under sin tale ved Oscar-uddelingen i 2018.
McDormand beder alle kvinder i salen rejse sig op under sin tale ved Oscar-uddelingen i 2018. Foto: LUCAS JACKSON
Vis mere

»Joel er bogstaveligt talt til fysisk nødt til at stoppe mig i at sige noget til folk – til venner, der har fået ordnet noget. Jeg er fuld af frygt og vrede over, hvad de har gjort.«

Allerede fra starten af sin karriere har hun afskyet det overfladiske. Og været bevidst om, at hun ville blive fravalgt på grund af det. Fordi hun ikke var smuk nok, høj nok, tynd nok, tyk nok …

I dag er hun ikke ung nok. Og det i forvejen begrænsede udvalg af stærke roller til kvinder er kun skrumpet med alderen. Noget, hun også var bevidst om, da hun i 2018 mødte Chloé Zhao.

Den unge instruktør var på vej op. Fuld fart mod stjernerne. McDormand var nysgerrig, fortalte hun for nylig til New York Times.

»Jeg var sådan: Altså, jeg vil bare gerne være relevant. Synes du, jeg er relevant?«

I samme artikel besvarer Chloé Zhao spørgsmålet:

»En som Frances McDormand, som bare er ekstremt autentisk sig selv, som ikke har forsøgt at fjerne linjerne i sit ansigt eller dække dem til for at passe ind i branchen, for mig vil hun være relevant for evigt.«

I dag er parret ikke blot relevant. Deres samarbejde med 'Nomadland' har udløst to Oscar-statuetter.

Frances McDormand og Chloé Zhao fotograferet sammen under Oscar-uddelingen.
Frances McDormand og Chloé Zhao fotograferet sammen under Oscar-uddelingen. Foto: POOL
Vis mere

Efter at have modtaget prisen for bedste film holdt McDormand en 'takketale'. Hylede. Som en ulv. Dedikerede sejren til holdets 'ulv' – lyddesigneren Michael Wolf Snyder, der gik bort for nylig.

Få minutter senere måtte hun på scenen igen. Som årets bedste kvindelige skuespiller.

»Jeg er uden ord. Min stemme er i mit sværd. Vi ved, sværdet er i vores arbejde. Og jeg elsker arbejde,« sagde hun.

Refererede Shakespeares Lady Macbeth. Karakteren, der i sin tid havde fået Frances McDormand til at gå efter en skuespilkarriere. Hun elskede, at karakteren var »lige så kold og magtliderlig som mændene«.