Lyt til artiklen

Torsdag blev Hugo Helmig begravet i sin hjemby Aarhus.

Det bekræfter hans søster Ulrikke Toft Simonsen fredag i et opslag på Instagram.

'I går begravede vi min yngste lillebror. Den sidste uge siden Hugo gik bort, har været som et mareridt man hele tiden tror man vågner fra igen,' skriver den 29-årige model.

Begravelsen var privat, og først dagen efter de nærmestes afsked med 24-årige Hugo Helmig, blev hans tragiske bortgang offentliggjort.

Hugo Helmigs gravsted i Aarhus var stadig badet i blomster dagen efter den private begravelse i starten af december.
Hugo Helmigs gravsted i Aarhus var stadig badet i blomster dagen efter den private begravelse i starten af december. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Men på det lille aarhusianske gravsted bugner der med blomster.

Faktisk kan man stadig slet ikke se nogen eventuel gravsten for det store blomsterhav med personlige bånd fra familie og venner.

Hugo Helmig boede op til sin død i sin egen lejlighed i København, men han er født og opvokset i Aarhus, hvor han nu også er vendt hjem og stedt til hvile.

Begravet nær hans forældre, psykologen Renée Toft Simonsen og popikonet Thomas Helmig, der torsdag tog enhver forælders sværeste farvel.

Hugo Helmigs gravsted i Aarhus er stadig badet i blomster dagen efter den private begravelse.
Hugo Helmigs gravsted i Aarhus er stadig badet i blomster dagen efter den private begravelse. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Hugo Helmig døde natten til onsdag 23. november. Hans dødsårsag er endnu ikke meldt ud, men hans far, popikonet Thomas Helmig, skrev, at hans hjerte havde givet op, mens hans sov.

B.T. har været i kontakt med Thomas Helmigs manager, der oplyser, at man ikke kommer til at melde yderligere ud om dødsårsagen.