Da Hugh Hefner i september 2017 gik bort, blev hans hustru Crystal Hefner enke som bare 31-årig.

Men nu har hun imidlertid fundet kærligheden i en ny mand. Og denne gang er det hende, der er alderspræsident i forholdet.

Den nye flamme hedder Nathan Levi og er 32 år, og parret blev forleden spottet hånd i hånd i den mexicanske badeby Casa de Mita.

En fotograf fangede parret på kamera, og umiddelbart efter kunne Page Six således berette om deres forhold.

Senere samme dag valgte Crystal Hefner at tage fortællingen om sit kærlighedsliv i egen hånd og delte på Instagram billeder af sig selv og den nye flamme.

Til billedet hører en tekst, hvori den i dag 34-årige kvinde gør det klart, at hun føler sig tryg i hans selskab.

'You feel like home,' skriver hun.

Crystal Hefner var Hugh Hefners tredje kone. Parret blev gift i 2012 og var sammen, til han gik bort som 91-årig.

Her parret sammen.
Her parret sammen. Foto: DANIEL DEME
Vis mere

Den amerikanskfødte kvinde var flere gange på forsiden af Playboy, som jo var ægtemandens varemærke.

Playboy-imperiets første grundsten blev lagt i 1953, og den allerførste kvinde til at pryde forsiden var Marilyn Monroe.

Bladet, der udkom månedligt, var blandt andet kendt for at have store interview med kendte mennesker, og nå ja, billeder af letpåklædte kvinder – de såkaldte playmates.

Blandt de mere kendte playmates er Pamela Anderson og Anna Nicole Smith.