Neil Patrick Harris blev for nylig opereret efter en ulykke i Kroatien.

Det skete, da han for to måneder siden kom i karambolage med et søpindsvin under en ferie for to måneder siden.

'Jeg gravede selv størstedelen af de små pigge ud, men to af dem nægtede at forlade min arm,' skriver 'How I met your mother'-skuespilleren på Instagram.

Han skriver, at han endte med armen i søpindsvinet, da han klatrede på klipper ved havet.

Der gik desværre betændelse i de to pigge, som han tirsdag fik fjernet på et hospital i Manhattan.

De havde sat sig fast i en sene, og der skulle altså gå to måneder, før den 46-årige skuespiller slap af med dem - og det er han meget glad for.

Det eneste, han ikke er helt tilfreds med, er, at han nu skal have en stor aflastende anordning om armen, som han deler et billede af sammen med teksten på Instagram.

En stor ring af skum, forbinding og stabiliserende gaze.

Neil Patrick Harris sammen med sin mand David Burtka.
Neil Patrick Harris sammen med sin mand David Burtka. Foto: PAUL BUCK
Vis mere

Men snart er alt godt igen, og Neil Patrick Harris kan fortsætte karriere og familielivet fri for betændte pigge i armen.

Privat er han gift med skuespiller og kok David Burtka. Parret fik i 2010 tvillinger ved hjælp af en rugemor.

Sønnen hedder Gideon Scott Burtka-Harris, og datteren hedder Harper Grace Burtka-Harris.

Neil Patrick Harris er lige nu aktuel i serien 'En ulykke kommer sjældent alene'.