Hollywoodstjernen Josh Brolin er bestemt ikke tilfreds med modtagelsen af hans kærlighedserklæring til hustruen.

Kærlighedserklæringen delte han på Instagram, og den var baseret på ord fra den afdøde forfatter Anaïs Nin.

'Jeg vil elske dig vildt. Jeg vil ikke have ord, men uartikulerede ord, meningsløse, fra bunden af mit mest primitive jeg, som flyder fra min mave som honning,' lyder nogle af de dybe ord til hustruen for eksempel.

Det er dog ikke ordene, som er blevet ilde modtaget af kritiske følgere på det sociale medier.

Josh Brolin med sin kone Kathryn Boyd.
Josh Brolin med sin kone Kathryn Boyd. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Det er i stedet det medfølgende billede, som viser hans 19 år yngre kone, modellen Kathryn Boyd, i trusser med en rose i munden. Det skriver Pop Culture.

'Hvorfor viser du din kones krop på nettet?', spørger en af den 51-åriges tre millioner følgere.

'Det er ikke okay. Gud vil have, at hun skal dække kroppen til og ikke vise den,' fortsætter kommentaren, som i skrivende stund har fået mere 265 likes.

Josh Brolin, der blandt andet er kendt fra filmene 'No Country for Old Me' og 'Deadpool', er dog ikke for fin til at svare tilbage på kritikken.

'Jeg har lige snakket med Gud, og Gud bad mig om at bede dig om at holde din kæft og gå ud og tage et bad,' skriver skuespilleren i et svar, som i skrivende stund har fået knap 18.000 likes.

Josh Brolin og Kathryn Boyd blev forlovet i 2015 og gift i 2016. De har en datter, Westlyn, sammen. Hun blev født i november 2018. Josh Brolin har i forvejen to voksne børn med sin ekskone Alice Adair.

Kathryn Boyd var tidligere ansat som skuespillerens personlige assistent.

Hun er skuespillerens tredje kone.