Det er ikke ofte, at store Hollywoodstjerner slår sig ned i vores egen lille danske andedam.

Ikke desto mindre er det lige præcis tilfældet med den 41-årige skuespiller Jeremy Strong.

Selvom han er født og opvokset i Boston, USA og har gjort karriere på det store lærred, hvor han spiller overfor nogle af verdens største filmstjerner, har han nemlig valgt at bosætte sig i lille Danmark, fortæller han i et interview med DR.

Sammen med sin danske kone Emma og parrets to døtre, bor han i et gammelt københavner hus midt i centrum af den danske hovedstad.

Jeremy Strong, som får alvor har slået sit navn fast i rollen som Kendall Roy i HBO-serien 'Succession', rejser meget med jobbet og er ofte er væk flere måneder ad gangen, hvor han bor i Brooklyn.

Dog har den 41-årige skuespiller sammen med sin kone besluttet, at hun og parrets to døtre har base i Danmark

Han fortæller da også, at Danmark har en helt særlig plads i hans hjerte.

»Jeg arbejder flest måneder i USA, men jeg prøver at tilbringe mest mulig tid her. Det er mit refugium. Min sikre havn og tilflugtssted,« siger Jeremy Strong til DR.

Jeremy Strong modtog i januar Critics' Choice Award for 'Bedste skuespiller i en dramaserie'
Jeremy Strong modtog i januar Critics' Choice Award for 'Bedste skuespiller i en dramaserie' Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere

Jeremy Strong og familiens liv i Danmark står på mange måder i stor kontrast til den luksuriøse livsstil mange af hans skuespiller-kolleger lever i USA.

Den 41-årige skuespiller fortæller dog, at selvom mange af de danskere, han har mødt, hverken er velhavende eller ejer privatfly, så er de lykkeligere og gladere, end dem han kender i USA.

Jeremy Strong er uddannet fra Yale University, hvor han læste skuespil og engelsk.

Forud rollen i HBO-serien 'Succession', har han blandt andet medvirket i film som 'Lincoln', 'Zero DarkThirty', 'The Big Short', 'Molly's Game' og 'The Judge'. Lige nu er han biografaktuel i 'The Gentlemen', som blandt andet har Matthew McConaughey, Charlie Hunnam og Colin Farrell på rollelisten.