Hvis du vil bo som en vaskeægte Hollywood-stjerne, så er det måske nu, du skal slå til.

Den danske superstjerne Connie Nielsen har nemlig sat sin villa til salg, og det er faktisk ikke synderligt mange penge, der skal til for at blive dens nye ejer.

Villaen, der ligger i landsbyen Ørsted på Djursland, koster nemlig mindre end en halv million kroner.

Helt præcist skal man have 495.000 kroner op af lommen, hvis man vil købe den 145 kvadratmeter store villa. Det skriver TV 2 Østjylland.

Her er villaen.
Her er villaen.
Vis mere

Villaens størrelse taget i betragtning må man sige, at der er tale om en spotpris.

Connie Nielsen gav i sin tid selv 725.000 kroner for villaen, der ifølge TV 2 Østjylland ligger i gåafstand fra både indkøbsmuligheder, skole og sportsfaciliteteter centralt i den lille landsby.

Hollywoodstjernens nedslag i pris kan skyldes, at den 6-værelser store villa hidtil har været benyttet til udlejning, hvilket har slidt på ejendommens stand.

Hvis man kigger på billederne af villaen på EDC's hjemmeside, så er det da også tydeligt, at den godt kunne trænge til en kærlig hånd. Se billederne her.