Hollywood-stjernen John Shrapnel er død.

Den 77-årige britiske skuespiller, der var bedst kendt for sin rolle som senator Gaius i filmen 'Gladiator', døde fredag.

Han havde gennem længere tid kæmpet mod en kræftsygdom, og forleden måtte han altså på tragisk vis opgive kampen. Det skriver The Guardian.

Udover 'Gladiator' nåede John Shrapnel blandt andet at medvirke i filmen 'Notting Hill', hvor han spillede over for Julia Roberts og Hugh Grant.

Derudover har han medvirket i film såsom 'Troja', 'The Duchess' og 'Mirrors'.

John Shrapnel blev født i Birmingham i 1942 og boede i det nordlige London i de sidste tre år af hans liv.

Han efterlader sig sin hustru, 68-årige Francesca Bartley, samt parrets tre sønner, Lex, Tom og Joe.

Udover at være Hollywood-stjerne var John Shrapnel også en anerkendt teaterskuespiller.

Han var blandt andet medlem af både Laurence Oliviers National Theatre Company samt The Royal Shakespeare Company.

På Twitter bliver han hyldet for sin flotte karriere.

For eksempel skriver filminstruktøren Marc Jobst følgende:

'John Shrapnel var med i min første film. Vi filmede den i regnen indtil klokken tre om morgenen de fleste dage. Han sad i et badekar, i kulden, i sine bukser. Han kom direkte efter settet på Gladiator og brokkede sig aldrig.'