Skuespilleren Manny Jacinto har friet til sin kæreste Dianne Doan, og der er en helt særlig grund til, han fik samlet sig til at spørge netop nu.

Han er medvirkende i tv-serien 'The good place', og det var en replik i serien, som fik skuespilleren til at stille det vigtige spørgsmål, afslører han nu.

»Jeg gik og legede med tanken om at stille spørgsmålet i en lang periode,« forklarede Jacinto ved en festival ifølge mediet The Vulture.

»Jeg så på Janet/Jason-forholdet (fra tv-serien, red.), og der var en sætning, som Jason sagde til Chidi om forhold, og den ramte mig ret hårdt. Jeg tog det som et tegn til, at jeg skulle gøre det, og en uge senere friede jeg,« udtaler Jacinto.

Manny Jacinto er halvt canadisk og halvt filipinsk. (Photo by VALERIE MACON / AFP)
Manny Jacinto er halvt canadisk og halvt filipinsk. (Photo by VALERIE MACON / AFP) Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Kæresten Dianne Doan er også skuespillerinde, og hun har blandt andet medvirket i tv-serien 'Vikings'.

Da Manny Jacinto skulle fri, tog han sin kæreste med hen til en masse steder, som havde betydning for dem som par.

Blandt andet det sted han så hende første gang, og stedet de var, da de første gang var på date.

Han forklarer, at måden, han gjorde det på, var ved at holde noget lærred op med en tekst om, hvorfor stedet var vigtigt, men de romantiske detaljer stoppede ikke der.

Her ses Dianne Doan, som nu er forlovet til Manny Jacinto, i 2017. VALERIE MACON / AFP
Her ses Dianne Doan, som nu er forlovet til Manny Jacinto, i 2017. VALERIE MACON / AFP Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Hun skulle ved ankomsten lukke øjnene, og når hun så åbnede dem, var det første, hun så teksten på det lærred, han holdt op.

Ved det femte og sidste sted ventede deres familier så, og de blev altså vidner til, at han friede til Doan.

Tv-serien, som Manny Jacinto er kendt for, kan ses på Netflix i Danmark.

Her spiller Jacinto blandt andet overfor Kirsten Bell og Ted Danson.