En vaskeægte tragedie har sendt chokbølger gennem Hollywood.

Torsdag kom filmstjernen Alec Baldwin uforvarende til at skyde og dræbe en filmfotograf samt såre sin instruktør under optagelserne til westernfilmen 'Rust'.

Det kræver ikke raketvidenskab at gætte sig til, at den 63-årige skuespiller må være i en tilstand af chok i disse timer.

Amerikanske medier kan da også nu berette, at filmstjernen blev set grædende efter den utænkelige hændelse.

Ifølge Fox News er det to journalister, som var hastet til settet i New Mexico, som spottede Alec Baldwin 'i tårer'.

(I opslaget herunder ses billeder, der angiveligt viser Alec Baldwin kort efter episoden)

Journalisterne beretter endvidere, at de så Alec Baldwin blive ført med til afhøring af politiet efter hændelsen.

Politiet har endnu ikke et rejst nogen sigtelser i sagen og udtaler, at de stadig er i fuld gang med efterforskningen.

Det er ligeledes sparsomt med detaljer om episoden, men sikkert er det, at Hollywoodstjernen Alec Baldwin skulle afskyde en rekvisit-pistol i forbindelse med optagelserne af en scene.

Et eller anden gik dog helt galt, og skuddene endte med at blive fatale og tog livet af den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins.

Alec Baldwin.
Alec Baldwin. Foto: Carlo Allegri
Vis mere

Filmens instruktør, 48-årige Joel Souza, blev også ramt af skuddene og er ifølge det amerikanske medie i kritisk tilstand.

Dette er dog ikke blevet bekræftet fra officielt hold endnu.

Den ulykkelige hændelse fandt sted i New Mexico, hvor filmcrewet opholder sig for at lave optagelser til den kommende film 'Rust'.

Den 63-årige Alec Baldwin spiller hovedrollen i filmen, som han også er medproducent på.

Hændelsen fandt sted torsdag omkring klokken 13.50 lokal tid – kort før midnat dansk tid.