Nødopkaldet fra musiklegenden Princes hjem er blevet offentliggjort af det amerikanske medie TMZ.

Prince blev fundet livløs i sit hjem torsdag morgen lokal tid, og senere kom den chokerende nyhed om, at han var død. Det har verdensstjernens manager bekræftet torsdag aften.

Men det fremgår også af en optagelse af nødopkaldet, der blev foretaget fra Princes hjem tidligt torsdag morgen, hvor en ambulance bliver tilkaldt.

I nødopkaldet høres en kvindestemme sige 'male down, not breathing'. Altså, at en mand ligger livløs på gulvet uden at trække vejret.

Hør hele optagelsen her.

Lydkvaliteten er ikke den bedste, men på optagelsen kan det også høres, at der bliver der sagt, at en akutlæge på vej - hvilket desværre viste sig at være forgæves.

Prince har i flere uger op til sin død kæmpet med en influenza. Den har fået ham til at aflyse flere koncerter tidligere på måneden, og fredag måtte hans privatfly nødlande, fordi han fik et ildebefindende. Men til offentligheden hed forklaringen fortsat, at det skyldtes en og samme influenza.

I sidste uge tweetede han endda med overskud.

»Jeg flyder stadig på en sky af lilla (purple, red.) forgiftning efter sidste nats 'Piano and a Microphone'-koncert i Atlanta,« kunne verdensstjernen joke på sin officielle Twitter-profil fra sygesengen.

Ikke desto mindre blev han altså fundet død i en alder af blot 57 år.