Hilda Heick er sammen med sin mand Keld Heick et utrolig populært par i Danmark.

Sådan har det dog ikke altid været.

I et interview med Billed Bladet åbner hun nu op om den svære start i showbiz, der bød på skældsord og meget kritik til hende og sin mand samt deres barn Anette Heick, der gik i folkeskole dengang.

Om kritikken, som familien fik i starten, siger Hilda Heick:

Hjemme hos Keld og Hilda Heick i 1974. I mellem dem sidder datteren Annette Heick.
Hjemme hos Keld og Hilda Heick i 1974. I mellem dem sidder datteren Annette Heick. Foto: Vagn Hansen
Vis mere

»Det gjorde da ondt. Der var mange gange, jeg græd over det. Det indrømmer jeg. Det er også hårdt, når man får breve, hvor øjnene er stukket ud på hele familien.«

Heldigvis er det ikke sådan mere for familien Heick. Dog oplever de stadigvæk sure opstød nogle gange fra fremmede personer. I dag sker det på internettet og ikke via breve. Det er nemmere at tackle for familien, synes hun.

Interviewet med Billed Bladet kommer i anledning af, at hun den 19. maj fyldte 75 år.

I den forbindelse har hun også udtalt, at det er svært for hende at forstå, at hun er 75 år. Hun føler sig langt yngre, bortset fra når hun kigger sig i spejlet.

»Det er slet ikke til at forstå, at jeg fylder 75. Indeni føler jeg mig stadigvæk ikke mere end 45-50 år. Men nogle gange, når jeg står op om morgenen og kigger mig selv i spejlet, tænker jeg: 'Gud, er den gamle kone virkelig mig?'«

Du kan læse hele interviewet om det skarpe hjørne her.