Vidste du, at Hilda Heick har et ukendt mellemnavn? Det vidste hendes 'Vild med dans'-dansepartner, Michael Olesen, ikke.

'Vild med dans' har nu været i gang i over halvanden måned, men selv om parrene kommer tæt på hinanden, er der ikke nødvendigvis tid til at tale om alt imellem træningstimerne.

B.T. har testet flere af 'Vild med dans'-parrene i, hvor godt de kender hinanden.

For det første var Michael Olesen altså ikke klar over, at hans dansepartner, Hilda Heick, hedder Jytte til mellemnavn, og at hun oprindeligt er uddannet programmør.

Sangerinde Hilda Heick og Michael Olesen. 'Vild med dans' program 7 på TV 2. Kendte dyster om at blive årets bedste dansere i 'Vild med dans' sæson 17 i København fredag 13. november 2020. (Foto: Martin Sylvest)
Sangerinde Hilda Heick og Michael Olesen. 'Vild med dans' program 7 på TV 2. Kendte dyster om at blive årets bedste dansere i 'Vild med dans' sæson 17 i København fredag 13. november 2020. (Foto: Martin Sylvest) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

TIl gengæld vidste han godt, at hun er tidligere direktør for Nykøbing Falster Revyen.

Jenna Bagge og skuespiller Albert Rosin virker til at have fået et tæt forhold, og Jenna Bagge er da også hurtig til at svare på, hvad Albert Rosins karakter hedder i 'Tinkas julekalender', og at hans livret er sushi.

Til gengæld har hun ikke helt styr på, hvornår han har fødselsdag. Den unge skuespiller er født 29. maj 2002.

Silas Holst har derimod godt styr på sin dansepartner, Nukaka Coster-Waldau.

Skuespiller Albert Rosin Harson og Jenna Bagge. 'Vild med dans' program 7 på TV 2. Kendte dyster om at blive årets bedste dansere i 'Vild med dans' sæson 17 i København fredag 13. november 2020. (Foto: Martin Sylvest)
Skuespiller Albert Rosin Harson og Jenna Bagge. 'Vild med dans' program 7 på TV 2. Kendte dyster om at blive årets bedste dansere i 'Vild med dans' sæson 17 i København fredag 13. november 2020. (Foto: Martin Sylvest) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Han ved, at hun cirka er uddannet omkring 2005 (Hun er uddannet i 2006 – samme år som Jakob Fauerby, som Silas Holst vandt 'Vild med dans' med sidste år), at hendes to døtre hedder Safina og Fillippa, samt at hendes far er en kendt grønlandsk politiker.

Til gengæld vidste han ikke, at hun i 1990 tabte til Norge i Miss Universe-konkurrencen, hvor hun stillede op for Grønland.

Se 'Vild med dans'-stjernerne på glatis over for hinanden i videoen øverst.