Hertuginden af Sussex, Meghan, fortæller åbent i en ny dokumentar, hvor hårdt et liv hun takkede ja til, da hun giftede sig med den engelske prins Harry.

Hun siger, at hendes britiske venner direkte advarede hende mod det liv, hun takkede ja til.

»Det er hårdt. Jeg tror ikke, der er nogen, som kan forstå det. I al retfærdighed, så havde jeg ingen idé om det, hvilket sikkert er svært at forstå. Da jeg først mødte Harry, var mine venner var så begejstrede. Mine amerikanske venner var lykkelige, fordi jeg var lykkelig,« siger hun ifølge Daily Mail og fortsætter:

»Men mine britiske venner, de var sikre på, at han var fantastisk, men sagde, at jeg ikke skulle gøre det, fordi 'de britiske medier ville tilintetgøre mit liv'.«

Sådan fortæller den nybagte mor ærligt til journalisten Tom Bradby, som står bag dokumentaren.

Han fulgte det royale par på deres rejse til Afrika, som lå lige før, at prins Harry valgte at sagsøge flere engelske medier.

Prins Harry giftede sig med sin Meghan 19. maj 2018, og det skete ved et storslået bryllup på Windsor Castle, hvor flere kendisser deltog ved festlighederne.

Det har dog ikke været en nem tid efter brylluppet, siger parret nu.

Eksempelvis siger hertuginde Meghan til journalisten i dokumentaren, som blev vist på TV 2 søndag aften, at hun bare overlever lige nu.

Hun forklarer desuden, at det har været hårdt for parret at være nybagte forældre til en lille dreng, mens medierne er gået så hårdt til dem.

Inden hertuginden af Sussex blev royal, hed hun Meghan Markle og arbejdede som skuespiller.

Hun var blandt andet kendt fra tv-serien 'Suits'.  Nu lever hun et helt andet liv i den britiske kongehus.