Medina varmede så kraftigt op i sin velkomstsang ved fredagsrockkoncerten i Tivoli, at hun lavede en halv 'Britney' foran de 25.000 begejstrede tilskuere..

Sangerinden Medina er kendt for sin udfordrende sceneoptræden.

Men ved fredagsrockkoncerten i Tivoli blev det lige en snuptag for meget i nummeret 'Velkommen til Medina'.

Hvad der skulle være en velkendt 'Michael Jackson' med hånden i skridtet og vuggende bevægelser med underlivet, blev i stedet til en halv 'Britney'.

Det skete, da den populære sangerinde tog et fast greb i sin superkorte kjole og afslørede et pikant stykke af - den ene balle, ser det ud til - foran de 25.000 fremmødte Tivoli-besøgende.

Til gengæld var der stor jubel og glæde, da først Thomas Helmig og senere Burhan G gik på scenen som gæstesolister og sang '100 dage' og 'Mest Ondt'.