Bortset måske fra Billy Crystals pinlige optræden på scenen foregik alt det sjove under den 84. Academy Awards bag scenen. Læs mere her:

Sean Young

Først og fremmest blev 'Blade Runner' og 'Ace Ventura: Pet Detective'-skuespillerinden Sean Young anholdt. Først blev hun set i slåskamp ved efterfesten, Governors Ball. Det medførte en anholdelse af mindst en af de involverede - udover Young.
 
Politistationen i Hollywood hentede hende ind til et forhør. Men der findes ingen klare oplysninger om hændelsen eller offerets identitet. Ifølge TMZ.com havde Young et skænderi med en sikkerhedsvagt.

City News Service oplyser, at Sean Young senere på natten blev løsladt mod en kaution på over 100.000 dollars.

I 2006 faldt den stangvisne Sean Young omkuld til en Vanity Fair Oscar fest. I 2008 begyndte hun i behandling for alkoholmisbrug, efter hun blev bortvist fra et 'Directors Guild of America Awards' show. 

Inden anholdelsen til efterfesten søndag aften lykkedes det hende at møve sig ind på Brad Pitt og Angelina Jolie, skriver Yahoo! Young stillede op til billeder med parret, rakte dem champagne og fortalte Jolie, at de har noget til fælles.

- Darling, har vi den samme frisør, og piger som os har brug for hjælp med vores hår, sagde hun, ifølge USA Today. Måske var det Angelina, der kom op at slås med Young. At dømme efter Tomb Raider-filmene slår hun slår en proper næve.

Clooney Pitt og damerne


Angelina Jolie

Ifølge TMZ var et aftenens store samtaleemner backstage netop Jolie.

Dels fordi hun efterhånden er så tynd, at hun 'trænger til en cheeseburger', som en A-skuespiller skulle have udtalt. Hendes tynde arme stjal al fokus fra den dyre Versace-kjole.

Dels fordi hun var offer for en lille parodi på scenen. Da hun overrakte en pris til manuskriptforfattere Nat Faxon og Jim Rash for 'Descendents', efterlignede de hende ved at stikke benene frem og surmule ligesom hende.

- Vi gjorde det kærligt, sagde de bagefter til en af efterfesterne.

Det lykkedes ikke nogen af de mange journalister at få Jolie til at kommentere parodien. Men kilder sagde til Yahoo!, at Angelina fandt den ret sjov.

- Hun efterlyser altid den slags gimmicks, nu var det bare hende selv, det gik ud over, skulle Brad Pitt have sagt.

David og Victoria Beckham


Jean Dujardin og Natalie Portman

Oscar-vinderen Jean Dujardin ('The Artist') blev så grebet, at hans tale fortsatte langt ind i en reklamepause. Dujardin måtte til sidst styrte ned fra scenen, mens tæppet lukkede sig om ham. Han stødte ind i den klejne Natalie Portman og væltede hende på vejen ned ad scenen. I øvrigt havde Dujardins agent travlt til de forskellige afterparties. Ifølge eonline måtte agenten igen og igen beklage, at den franske Oscar-helt var kommet til at bruge et fransk bandeord i sin tale.

Som om det ikke var nok at blive væltet af en fransk Oscar-vinder, måtte Portman forlade Governors Ball sulten senere på aftenen. Hun og partneren Wolfgang Puck ledte forgæves efter vegetarisk mad.

Sandra Bullock

Tidligt på aftenen, på den røde løber, lovede Sandra Bullock en interviewer, at Oscarfesten ville blive 'en sexet affære'. Indenfor nåede Bullock at turboflirte med sine berømte venner, Bradley Cooper, George Clooney og Stacy Keibler, skriver Yahoo! Om det lykkedes Sandra at vriste Clooney ud af kløerne på hans wrestler-date til Oscar-festen, vides ikke.

US-OSCARS-SHOW


J-Lo

Under showet debatterede tusinder af twittere Jennifer Lopez' mulige 'nippleslip' - 'bryst-ups' på moderne dansk. Hun var iklædt en meget snæver Zuhair Murad-kjole. På et tidspunkt mente flere at have set lidt af den ene brystvorte. Ifølge eonline blev emnet debatteret af 800 i minuttet, da bølgerne gik allerhøjest.

- Kjolen passer perfekt. Kjolen er designet til at sidde meget tæt. Den kan ikke glide af. Dem der er til grin, er de, der troede, at de så noget, siger J-Lo's stylist Mariel Haenn til eonline.

Katy Perry

Alle ved, at man kan spise sig til trøst. Måske derfor bød nyskilte Katy Perry - som altid med klædeligt blåt garn - 350.000 kr. for et madlavningskursus under en velgørenhedsauktion ved Elton Johns afterparty. Kokken Cat Cora skal nu undervise Perry.