Taylor Swift faldt sammen af skræk, da talkshow-værten ELlen DeGeneres, forskrækkede den unge sangerinde.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Halvanden måned efter hun blev afbrudt af rapperen Kanye West i sin takketale under MTV Music Awards, er country- og popsangerinden Taylor Swift igen blevet hovedperson i en pinlig tv-episode.

Men denne gang kunne hun dog selv le med, da det gik op for hende, at hun var blevet offer for en spøg.



Det var i anledninge af Halloween, at talkshow-vært og komiker Ellen DeGeneres udsatte 19-årige Taylor Swift for spøgen, der blev optaget med skjult kamera.

Taylor Swift var på vej ind i et gæsterum, hvor hun troede, at hun skulle slappe af, inden hun skulle medvirke i talkshowet. Ved siden af døren havde Ellen DeGeneres sat sig på hug, og som en anden trold i en æske, sprang hun op og skræmte Taylor Swift, i det hun gik ind i rummet.

Også komikeren David Spade og skuespilleren Mario Lopez blev udsat for spøgen, men den bedste reaktion kom dog fra Taylor Swift, der faldt sammen af chok.

- Det er den bedste spøg, jeg nogensinde har lavet, lo Ellen DeGeneres foran kameraet. Efter det umiddelbare chok havde lagt sig, brød også Taylor Swift ud i latter.