Fodboldstjernens sexeventyr med to escortpiger tæt på at koste ægteskabet.

De to luksusludere der for kort tid siden havde en hot trekant med den engelske fodboldstjerne Wayne Rooney, var ikke bare et tilfældigt valg.

Helen Wood og Jennifer Thompson har nemlig specialiseret sig i at opfylde mænds våde drøm om en trekant.

- Hvis fyrene havde fantasier om en trekant, kunne Helen og Jennifer klart levere varen. Det var dét, de var bedst til, som pigernes tidligere 'chef' Laura siger til engelske The Sun.

Allerede da de var i 'stald' hos hende på Manchesters førende escortbureau, startede de op som en lesbisk duo. Og ikke mindst den 23-årige Helen var så enthusiastisk, at kunderne med julelys i øjnene bagefter fortalte, at det var som at være med i en pornofilm.

For 1.200 pund - knap 11.000 kroner - pr. styk fik Wayne Rooney altså opfyldt sin drøm på et hotel i Manchester. Og betaler nu prisen.

Hans ægteskab med Coleen er nemlig i total krise og kilder siger til The Sun, at Rooney ventes at flytte ind hos sin chef, United manager Sir Alex Ferguson, indtil det værste uvejr har raset af.