Bedst på skærmen

Det ene øjeblik politivold, det næste hønsesalat! Tv-kanalernes morgen- og aftenshows er et kogsammen af det seriøse og det underholdende.

Værterne optræder som både hinandens og vores venner. Til hinanden har de små, kække sidebemærkninger. Os, seerne, søger de intimitet med ved at inddrage os i episoder, der overhovedet ikke kommer udsendelsen ved…som forleden, da der blev gjort et meget stort nummer ud af, at en af værterne fik hønselort på bukserne.

Fra fjolleri til alvor

Fra en seriøs samtale med en politiker skal de kunne hoppe videre til tøj-tips og madopskrifter. For det ene øjeblik er det et fjollet indslag om, hvorvidt det er o.k. at snuppe sin medbragte flaske tilbage, når man går fra festen, og det næste mødet med en dødssyg kræftpatient, som ønsker aktiv dødshjælp.

Som seer skal man være omstillingsparat! Og det skal værterne også. De skal være skarpe og afslappede - på samme tid. De skal være helt fremme i skoene, men også roligt tilbagelænede. Hvordan klarer de deres opgave?

B.T.s anmelder har studeret værterne gennem sine kritiker-briller.

Michèlle Bellaiche

Med hende som vært er man i gode hænder. Hun er en kæk, kompetent og en meget god samtalepartner. Fra årene som nyheds- og debatvært på TV2 nyhederne har hun taget med sig til 'Go’aften Danmark'.

Hun beviser, at det at have været 'på' i mange år ikke behøver at føre til, at der går tam rutine i værts-opgaven. Med Michèle er det tværtimod – hun er driftsikker, udvikler sig videre og bliver bare bedre.

Hvis Michèle var en bil ville det være en Mercedes sportsvogn – blå.

Anders Breinholt

Fra fræk radio-fætter til fredelig tv-fyr. Anders er blevet så pæn, så pæn, at det er lige før selv hans skægstubbe er høflige! Han har det med at sige »Lige præcis« hele tiden.

Måske har han læst Emma Gad, i hvert fald er der så meget pli og dannelse over ham, at han giver et fast håndtryk til hver eneste, han interviewer. Det er der stil over.

Det bliver spændende at se, om han finder håndspritten frem her i disse influenza-tider. Hvis Anders var en tegneseriefigur ville det være en lasagne-mæt Garfield.

Puk Elgård

Til lykke med hende! Puk Elgård er et scoop for Aftenshowet, hvor hun netop har afløst Lasse Eskildsen.

Hun gør sig ualmindelig godt på skærmen, hvor hendes kække pjuske-frisure og store naturlighed kvikker op. Hun er frisk og frejdig – egenskaber der hos Puk er kombineret med sikkerhed, stor rutine og sans for at lytte.

Som seer bliver man interesseret i hendes gæster – fordi hun er det. Hvis Puk var en filmstjerne ville det være en med sødme og varme – som Kate Hudson.

Mikkel Beha Erichsen

Hans ego er stort. Nogle gange så stort, at det overskygger hans rolle som interviewer, hvor han har hang til patroniserende spørgsmål.

Han er lækker på en for-stram-skjorte agtig måde og dyrker det lidt bissede look. Her i sommer har han været så brun, at det så sprøjtelakeret ud.

Hvis Mikkel var lystsejler, ville det være en med charmeklud, der ser ud som Martin Buch i »Normalerweise«.

Sisse Fisker

Er efterhånden veteran i aftenshowet.

Hun har en naturlig selvtillid af den pebermyntefriske tandpasta salgs. Hendes sporty tilgang til jobbet er at være frisk og frejdig – men det virker stereotypt, for hun har ikke i påfaldende grad udviklet sig journalistisk.Der er mere ju-hu end substans.

Hvis hun var en læsedrik ville det være i Light udgave.

Mads Steffensen

Han drøner igennem æteren, når han lavede radio. Men han rider ikke nær så sikkert på tv-bølgerne.

Som vært har han rundheden, men mangler gennemslagkraft og en skarp profil. Mads fremstår som en mild og venlig mand uden meget bid.

Hvis han var et par brilleglas ville det være med glidende overgange.

Morten Reesen

Han er enhver svigermors drøm. Nydelig, venlig, snusfornuftig – men lidt glat.

Jeg synes, han er lidt fidel. Han er hurtigsnakkende på en lad-os-så-komme-videre måde, som forekommer lidt utålmodig men som er forståelig - for hvor er der dog mange tidsspilde-indslag!

Hvis han var et par bukser var de af Terylene – med permanent press.

Camilla Walsøe

Camilla er så morgenfrisk, at man bliver helt bange for hendes opspilede øjne. Hun smiler meget og meget stift - smilet virker unaturligt, nærmest som en grimasse.

Kun når hun interviewer folk, hun virkeligt tænder på (som familierådgiver Lola Jensen) slapper hun af og glemmer at hun er »på«. Ellers er hun som en spændt fjeder med robot-agtige gebærder.

Hvis Camilla var et batteri, sad det i en Duracell-kanin.

Louise Wolff

Kølig og kuldslået er det, man hæfter sig ved hos Louise Wolfs. Hendes optræden er diskret og hendes Prinsesse Nathalie-look er med til at understrege det tilbageholdne -som i interviewet med Anni Fønsby forleden – her havde Louise reduceret sig selv til velvillig mikrofonholder og nikkedukke. Lidt skarpe, kritiske spørgsmål havde pyntet.

Hvis Louise var en hund ville det være en hvid kongepuddel.

Ida Wohlert

Ida Wohler er debuteret med et brag! Hun fik en af de sværeste opgaver overhovedet i den danske tv-verden: at afløse Cecilie Frøkjær. For hende elsker vi alle.

Men Ida klarer det med bravur og er allerede trådt i karakter som helt sin egen.

Hun har personlighed – og en bemærkelsesværdig smuk og dyb stemme. Og så taler hun tydeligt og smukt og udstråler energi, engagement og er morgenfrisk på en afslappet, uhektisk måde.

Og så kan jeg slet ikke stå for de små sideblikke, hun sender sin medvært, Morten Reesen.

Hvis Ida var en ø ville det være Bornholm – solskins øen.