Selvom Dennis Knudsen skal være alenefar for spæde Lucas, er sønnen naturligvis ikke kommet med storken.
Faktisk har der været to amerikanske kvinder involveret: en anonym ægdonor og en rugemor.
Sidstnævnte er nøje udvalgt: Hun og kendisfrisøren kender hinanden gennem fælles venner, og han fortæller, at han kan stå 100 procent inde for hende.
»Hun har ikke misbrugt sig selv med alkohol og smøger og fester under graviditeten, og hun har passet godt på ham. Han har fået masser af kærlighed og godt liv, mens han var i maven,« fortæller han, da B.T. besøger ham i penthouselejligheden i København.
Rugemoderen, hvis navn er ukendt, arbejder til daglig som politibetjent, hvilket giver hende en råstyrke, som Dennis Knudsen mener, er vigtig at have, hvis man skal være rugemor.
»Hun kunne godt abstrahere fra, at hun bare skulle bære ham, for det var jo ikke hendes genetik. Hun var mere bare en ovn,« fortæller han.
Han understreger desuden, at han er hende evigt taknemmelig for den gave, hun har givet ham.
»Det kan ikke gøres større. At et menneske vælger at ofre sig selv for at gøre mig glad, er jo enormt dejligt.«
Den amerikanske kvinde har fraskrevet sig alle rettigheder til Lucas, som hun bar i sin mave, indtil han 17. juni kom til verden ved kejsersnit på et hospital i delstaten Arkansas.
Alligevel forventer Dennis Knudsen, at hun og hendes børn på tre og seks kommer til at være en del af Lucas' liv.
Han vil derfor opdrage sønnen til at være tosproget, så han tidligt kan hilse på rugemoderen og hendes børn. Derfor taler nogle af frisørens familiemedlemmer og venner allerede nu engelsk til den lille purk.
»Rugemoderens børn er sådan en slags halvsøskende til Lucas. De bor bare i USA. Vi holder kontakten og har talt dagligt, efter vi er kommet hjem,« fortæller han og uddyber, at han planlægger at invitere familien på en europatur næste år som tak.
Der har nemlig ikke været nogen fysiske penge involveret mellem parterne i forløbet, understreger Dennis Knudsen.
»Jeg har været sød ved hende og hendes børn på en anden måde. Jeg var den glade – og givende – onkel i legetøjsbutikkerne og i slikbutikkerne,« griner han.
Han fortæller desuden, at det nu ikke er, fordi rugemoderen og familien mangler noget.
»Hun er psykisk stærk og økonomisk velstillet. Derudover er hun stille, rolig og meget kvindelig. Hendes hår og makeup er flot. Det er jo lidt sjovt, når det er det, jeg arbejder med.«
