Det nygifte ægtepar har sammen med deres tre børn fundet fred i schweiziske Lugano

Som om det ikke var nok med et overdådigt luksushus i Danmark, har Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup en mindst lige så storslået luksusbolig til 20 mio. kr. i Lugano i Schweiz, hvor familiens faste base er.

Efter en årrække i italienske Luca i Toscana-området stod det klart for kendisparret, at en luftforandring var en nødvendighed. Livet i Italien var for kaotisk, og de tre fælles drenge begyndte at nærme sig skolealderen. Forældrene ønskede ikke, at børnene skulle gå i en italiensk skole.

SE BILLEDERNE: HER ER RIIS' LUKSUS-HJEM

SE BILLEDERNE: HER ER BJARNE RIIS' VENNER OG FJENDER

Løsningen blev Lugano-forstaden Sorengo i det sydlige Schweiz, der byder på det bedste fra de to nabolande: Den latinske mentalitet fra Italien krydret med den schweiziske sans for orden. Samtidig var der i området en international skole, der passede bedre til eks-sportsstjernernes planer for deres børn.

God med tre sprog til børnene

- Systemet her fungerer så godt. Der ligger en international amerikansk skole kort herfra, som vi har fået anbefalet. Og hvis børnene lærer tre sprog, vil de have mange fordele siden, har Bjarne Riis tidligere forklaret til B.T. om sine bevæggrunde for at søge ly i det neutrale alpeland. 

SE BILLEDERNE: HER ER RIIS' LUKSUS-HJEM

SE BILLEDERNE: HER ER BJARNE RIIS' VENNER OG FJENDER

Familiens imponerende fundament midt i Europa er på 400 kvadratmeter og indrettet i to plan. Luksusvillaen, der ligger på en lukket villavej, har swimmingpool og ligger med en fantastisk udsigt til Lugano-søen og bjergene, der omkranser det idylliske område. 

Problemfrit Schweiz

I kælderen bor to tjenestefolk, som hjælper til med at forenkle hverdagen for sportsparret og deres børn i den enorme villa.

Tilværelsen i det schweiziske har på alle måder været en succes for Riis & co., der føler, at de virkelig har fundet den fred, som hverken Italien eller Danmark kunne tilbyde dem. 

SE BILLEDERNE: HER ER RIIS' LUKSUS-HJEM

SE BILLEDERNE: HER ER BJARNE RIIS' VENNER OG FJENDER

- Vi trives utrolig godt her. Placeringen er også ideel, for jeg har Luganos lufthavn bare ti minutter væk, så jeg kan rejse ud. Og så må jeg igen bare sige, at tingene fungerer her i Schweiz. I Italien var der altid problemer, når vi skulle have klaret noget officielt, har Riis tidligere forklaret i et interview med B.T., hvor han også afslørede, at områdets indbyggere tog imod familien med kyshånd - selv borgmesteren var hjælpsom og i kontakt med familien for at sørge for, at de faldt ordentligt på plads.

Vejle-villaen er blot feriebolig

Selvom Bjarne er langt væk fra sine to ældste sønner Jesper og Thomas, der bor hos ekskonen Mette, og han tidligere har givet udtryk for, at han savner Danmark, har den schweiziske fred og idyl et så fast greb i den tidligere bjergklatrer, at han og familien ikke kan forestille sig et permanent tilbagetog til Danmark, men blot bruge Vejle-huset som sommerhus.

- Jeg regner ikke med, at vi vender hjem. Jeg kan selvfølgelig aldrig spå om fremtiden, men jeg regner ikke med det, har Bjarne Riis tidligere sagt til B.T.

SE BILLEDERNE: HER ER RIIS' LUKSUS-HJEM

SE BILLEDERNE: HER ER BJARNE RIIS' VENNER OG FJENDER