Han er vant til at ende i den politiske skudlinje - og nu er han der igen. Politikeren Mogens Camre har altid haft en sans for at få sig selv i centrum. Hvem er han og hvor kommer han fra? Se hans eget fotoalbum her.
Mogens Niels Juel Camre (født 29. marts 1936 i Vorup ved Randers) er fhv. socialdemokrat og nu medlem af Dansk Folkeparti. Han har tre børn med sin første kone, Marianne Camre og tre børn med sin anden kone, forfatteren Vita Andersen, og et barn med sin tredje kone, operasangerinden, cand. jur. Lene Tychsen Camre, der er 38 år yngre end Camre. Har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1968-1987 og i 1999-2009 medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.
Ved folketingsvalget i 2007 opnåede han valg for Dansk Folkeparti, men valgte at nedlægge sit mandat for at arbejde i Europa-Parlamentet. Indvalgt til Gladsaxe Byråd.
Mogens Camre har blandt andet udgivet Knus tyrannerne fra 2011 hvor Camre beskriver sit eget liv fra barndommen til nu. I 2006 udgav han bogen Frihedens land og sammen med Lars Hedegaard 1400 års krigen i 2009.
1. Barn på første række
Som barn var jeg ham, der sad på første række og gjorde mig nyttig. Jeg var meget velopdragen, det var man jo dengang, og det er mine egne syv børn i øvrigt også. Min bror Henning (til højre) og jeg var her hos fotografmester Overby i Randers. Hvis man kan sige, at jeg har en mission her i livet, er det at forsvare et frit samfund og knuse tyrannerne. Som eksempel på det kan nævnes, at da jeg var 31, gik jeg ind i arbejdet mod den græske militærjunta og havnede midt i militærkuppet i Athen, dengang militæret tog magten i Grækenland og kongen flygtede.
2. Far var modstandsmand
Min far havde en virksomhed, der fremstillede kartonnage, altså æsker til alt lige fra herreekvipering til levende mus. Under besættelsen var han med i en modstandsgruppe, der modtog en del våben, som de transportede, opbevarede og brugte til at springe jernbanerne i luften med. Det var så uheldigt, at fem tons våben og sprængstoffer lå på hans lager, da tyskerne kom.
Jeg husker tydeligt den dag. Det var kort før min 9 års fødselsdag i 1945, jeg stod i vores entré og var på vej ud for at gå med hunden, da værkføreren pludselig kom springende ind.
Han fór ind i stuen, hvor min far sad og talte med en repræsentant og råbte: "Gestapo er her". Lige i hælene på ham, var der tyske gestaposoldater med maskinpistoler og stålhjelme og endelig en stikker; en dansker i en hvid cottoncoat. Min far sprang op, men der var ikke mulighed at stikke af. Han kom til den tyske koncentrationslejr Frøslevlejren, hvor han var i tre måneder, indtil Danmark blev befriet.
3. Studentertur i hestevogn
Det her var studenterkøreturen, fra dengang der stadig fandtes heste og hestekøretøjer. Det var ikke så vildt som i dag, det sluttede med en middag på skolen, og der var skænket eet glas rødvin til hver. Der blev holdt taler hele aftenen, musik var der ikke noget af og naturligvis heller ingen dans.
4. Udflugt til klosterruin i 1953
Kurt Westergaard, (ham der tegnede Muhamed-tegningerne for Jyllands Posten) var min sidekammerat på Randers Statsskole og min kære ven siden. Her var vi på en naturhistorisk ekskursion og kigge på en klosterruin, og det er mig, der står med hænderne i siden. Billedet er fra 1953 da vi var 17. Vi røg ikke og vi drak ikke, for det måtte vi ikke, men vi var flittige med skolearbejdet men også med skolekomedier og fester. Min lærer skrev til mig: “Mogens kunne få meget højere karakterer, hvis han ikke havde så travlt med at tage del i skolens sociale liv.”
5. Skytteforeningen i 1954
Jeg gik til feltskydning i Borrislejren, som var en militærlejr ovre ved Vestkysten, fra jeg var 14 år. I feltskydning har du kort tid til at skyde i, og skiven var kun oppe 3-4 sekunder ad gangen, derfor skulle man handle hurtigt.
6. Den sidste skoledag
På sidste skoledag fra gymnasiet havde vi tradition for, at den afgående årgang skulle klæde sig ud, jeg spillede Cæsar, og holdt en latinsk inspireret tale for de yngre elever og lærerne. Her stod jeg med hånden i vejret, og min kammerat Poul var min forrider, det vil sige, han kørte på en motorcykel og det var en præst i Mellerup, der lagde en mælkevogn til, som blev en stridsvogn.
7. Opgav planer om militær-karriere
Da jeg kom i militæret, mødte jeg op ved porten i Odense Kaserne medbringende min egen militærriffel. Nu skulle jeg lige vise dem, hvordan man gjorde det. Jeg var suværent bedst til kompagniskydning, jeg skød det hele sønder og sammen, for jeg havde skudt siden jeg var 12. Men det at være soldat var en tvivlsom fornøjelse, jeg syntes det mestendels var nogle hjernedøde befalingsmænd, vi havde, man skulle op på kaptajnsniveau, for at finde ordentlige mennesker. Derfor opgav jeg mine planer om at fortsætte i militæret.
8. Socialdemokrat på motorcykel
Her stod jeg men min BSA motorcykel, som jeg stadig ejer. Da jeg gik ind i politik var det for Socialdemokratiet og det var ikke en blomst, der groede i min fars have, som var konservativ.
Jeg kom til at arbejde i Toldvæsenet, for det kunne blive min genvej ind i Finansministeriet, hvis jeg samtidig læste jura og økonomi. Men efter halvandet år måtte jeg indse, at jeg ikke havde temperament til det, jeg sagde op og læste Højere Handelseksamen på Niels Brock, og fik der den bedste eksamen på skolen det år. Siden læste jeg HD på tre år i stedet for de normerede fire år, og mens jeg læste, var jeg ansat i firmaet Unilever, der både producerede vaskepulver, Jago Kaffe, Frisko is, Oma Margarine og meget andet. Mit område var regnskabsanalyser og effektiviseringer og jeg havde i øvrigt egen bil og lejlighed. Siden læste jeg cand. polit.
