Henrik Dahl gik op i de mindste detaljer i sin tid som radio- og tv-vært. Men til tider gjorde det ham også upopulær


Henrik Dahl

 


Født 1964, kendt fra bla. ’Rene ord for pengene’ og ’Rabatten’ på DR1. Uddannet reservedelsekspedient, har arbejdet i mediebranchen i 23 år bl.a. som tilrettelægger, journalist, vært, reklameproducer og programchef. Kom til DR i Aarhus i 1998 og arbejdede for DR de følgende otte år. Har desuden været på TV3 og DR2. Er far til Dicte og Felix og bor i Aarhus. I dag foredragsholder og selvstændig med firmaet Henrikdahlmedia.


Forrygende pladespiller

 

Jeg bli’r sgu nostalgisk, når jeg ser det billede, hvor jeg kigger på den tids fladskærm, et grammofon-aggregat, der kunne spille en hel stabel af singler. Jeg sad og lyttede og ventede på, at den næste plade dumpede ned. Det var forrygende. Opvæksten foregik i Aalborg i en toværelses lejlighed. Min mor, Elna, var delikatesseekspedient, og min far, Flemming, var kørelærer. Min mor var særdeles sparsommelig, faktisk ekstremt nærig. Hun brugte aldrig papir, men skrev på bagsiden af bon’er. Og hun vaskede og tørrede fryseposer, så de kunne bruges igen. Jeg blev opdraget til at være nærig. Det var en fordel, da jeg lavede ’Rabatten’ og ’Rene ord for pengene’. Men det ligger bag mig. Nu går jeg gerne til slagteren og køber godt kød.

Uden arme og ben

 


Jeg magtede ikke noget som helst som drengerøv, men heldigvis valgte jeg at tage fire måneder til Indien og derefter to måneder til Nepal. Da jeg havde været af sted i 14 dage, var jeg ved at tage hjem igen, for der lå mennesker på gaden uden arme og ben, der tiggede, og der var møgbeskidt. Jeg kom fra mit trygge hjem, hvor min mor sørgede for alt, og boede nu i kummerlige hotelværelser. Men gudskelov kom jeg over det, og det har givet mig fantastiske oplevelser med hjem for resten af livet, og det modnede mig.

Snød med reklamerne

 


Den rygsæk kunne nøjagtigt rumme tre liter posemælk og jeg husker tydeligt, hvordan jeg med den købte ind for min mor hos købmand Sivertsen. Det var efter, vi var flyttet fra lejligheden til et helt nyt parcelhus. For at tjene penge begyndte jeg at omdele reklamer. Første tur var ganske skrækkelig, jeg måtte grædende bede min mor om at hjælpe mig med at uddele de sidste reklamer klokken halv ni om aftenen. Senere blev jeg dog smartere og tog ekstraruter og kom til at tjene 50 kr. Så gik man ned til havnen og smed dem alle sammen ud. Ja, jeg er jo ikke meget for at indrømme det.

Sjov og seriøs

 


Bemærk skællene på skuldrene. Billedet er fra DR-programmet ’Rabatten’, hvor jeg var klædt ud som bankdirektør, og selvom man måske ikke kunne se det på tv, var det vigtigt for mig, at kostumieren sørgede for, at der var masser af skæl. Alt i programmet skulle være pakket ind i humor, og alle troede nok, at jeg bare legede mig gennem udsendelserne, men sådan var det ikke. Det var hårdt, når man både skal være sjov og seriøs. Men, jo – jeg var populær og blev kåret som den bedste fakta-vært på tv tre år i træk.

En vældig karl med kærester

 


Dette er det klart bedste billede, der nogensinde er taget af mig, og det foregik i skolen i valgfaget foto. Med hensyn til kærester var jeg ikke en af dem, der sad ovre i hjørnet og gemte sig – jeg var en vældig karl og havde kærester fra omkring fjerde klasse. Det vil dog sige, at jeg trak mig fra det første forhold, fordi hun en dag kyssede mig. Det, syntes jeg, var at gå over stregen. Senere, da skrækken for piger var aftaget, var jeg en slags ’leader of the gang’, og jeg blev kæreste med pigen Annette, som var leder af pige-ganget. Hun var min første kærlighed. I øvrigt brugte jeg tiden på at tune min Honda-knallert, som var den absolut hurtigste i Aalborg.

De prikkede huller i mig

 


Jeg var på lokalradioen i Aalborg og sendte her direkte fra Hjallerup marked. Grunden til, at der er prikket huller i billedet, er, at det hang på opslagstavlen, og jeg var ikke altid lige populær. Mit problem har altid været, at jeg er ærekær og nidkær. Alt skal være perfekt, og det går af og til ud over andre. Jeg forlangte meget – i særdeleshed af mig selv. Jeg blev programchef på radioen efter at have været popmedarbejder med en top 30 liste i ti år. Min største bedrift var, at jeg fik lyttertallet kraftigt op på ANR, så den på et tidspunkt var mere populær end P3 i området, og der kunne sælges reklamer.

Kongelækker med permanent



Man kan her se i mine øjne, at jeg selv syntes, jeg var kongelækker, og det skyldtes permanenten. Fra jeg var 16 år, gik jeg på EFG, for skolevejlederen mente, jeg ville have gode evner som reservedelsekspedient, så kunne jeg senere blive sælger. Det var nemlig min store drøm at køre rundt i en fed bil og score damer i hele Danmark. Men drengedrømmen holdt ikke. Man får ikke en fed bil som kørende sælger, og kvinderne ville nok ikke bemærke én alligevel. Musikken blev min interesse, men kortvarigt. Jeg gik til guitar tre gange, og eftersom jeg stadig ikke kunne en Jimi Hendrix-solo, opgav jeg det. I stedet tog min kammerat og jeg rundt med et mobilt diskotek – så var man da noget ved musikken.