____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den legendariske musiker, Bob Dylan, efterlod ingen utilfredse, da han onsdag aften spillede på Musikhusets Amfiscene i Aarhus. Det skriver stiften.dk, der giver koncerten fem ud af seks stjerner.

Blandt tilskuerne til koncerten var også bysbarnet Thomas Helmig, der - uden at ville kalde sig 'Dylanolog' - er stor Dylan-fan.

couple


- Jeg har fulgt Dylan gennem hele hans karriere, studeret samtlige hans tekster, samtlige melodier og hørt hver en plade op til mange gange. I min optik fortjener han Nobelprisen i litteratur lige så meget, som mange af dem, der har fået den. Og han har med sine sange rørt mig langt mere end flere af prisvinderne, betroede Thomas Helmig Århus Stiftstidende.

Han ankom hånd i hånd med Renée Toft Simonsen. Musikeren og fotomodellen meddelte ellers sidste år i september, at de skulle skilles, men siden har blandt andet ugebladet Her og Nu skrevet, at parret har været på ferie sammen i Thailand.

Bryllup

På spørgsmålet om, hvorvidt parret var genforenet blev svaret til stiften.dk ganske kort:

- Vi er jo gift.

Renée Toft Simonsen har ikke studeret Bob Dylan i lige så høj grad som sin mand

-  Men jeg har til gengæld læst hans biografi, afslørede hun.