Instruktør og skuespiller Hella Joof fortæller her åbenhjertigt om kvinders smertetærskel, mænd der snakker for meget og liderlige mennesker.
Da jeg var barn, var jeg misundelig på ... mine rige veninder, som havde deres eget værelse og smart tøj. Da jeg var ung, var jeg misundelig på pigerne med tynde lår. Da jeg var i trediverne, var jeg misundelig på alle de skuespillerinder, som fik store roller, som jeg syntes jeg ku' ha spillet bedre. Da jeg var single, var jeg misundelig på dem, der levede i lykkelige parforhold, indtil jeg fandt ud af, at jeg jo ikke ville bytte med nogen af dem. Jeg ville, og vil jo helst være den, jeg var og er. Og siden har jeg ikke været misundelig. Ikke engang på smukke Beyonce, selvom jeg gerne ville synge ligeså godt. Men jeg ville ikke orke at være gift med Jay Z.
Mænd er totalt usexede når … de ikke går i bad. De må gerne svede og spille fodbold og komme hjem og gi' en bjørnekrammer. Men mænd, der ikke skifter sokker og ikke vasker deres p.., inden de går i byen for at score, skal gå en lang tur og aldrig komme tilbage, før de har lært at vaske sig, så de ikke spreder stank og underlivsbetændelse. Og mænd, der taler for meget om sig selv og glemmer at spørge, hvordan andre har det, er også stærkt udtørrende. Og mænd der sladrer og opfører sig som kællinger og bruger for lang tid foran spejlet. Og mænd der hader og slår kvinder og slår børn. Mænd på stereoider, føj for en usexet ulykke! Desuden mænd, der er så bange for kvinder, at de tvinger dem til at gå med et telt over hovedet, og kigge ud gennem et tætvævet net, er evigt usexede.
Kvinder er overlegne, når det gælder … smerte. Kvinder har en højere smertetærskel end mænd. Det er vi nødt til, ellers uddør vi. Det gør ligeså ondt at føde et barn, som at få en kommode ned over sine bare tæer, mens man får trukket sine fortænder ud og spiser en af Klaus' habanero-chilier og skider den ud, mens man får tequila i øjnene.
Jeg glemte at være lidt ydmyg da ... da jeg havde premiere på min første film 'En kort en lang' og den solgte næsten 600.000 billetter. Jeg tænkte, det der med at lave film er da nemt! Og så lavede jeg filmen 'Oh Happy Day', og jeg fik én stjerne i et filmprogram på DR, og min mor døde lige inden premieren og jeg fik en depression og lå og kiggede ind i væggen i flere måneder. Siden har jeg været meget opmærksom på, at det ikke er alle, der elsker en.
Det var upassende da ... en del højtbegavede meningsdannere og såkaldte 'gode' mennesker, glemte alt, hvad der hed medfølelse overfor en traumatiseret ældre herre, som blev udsat for et mordattentat i sin egen opgang. Der var folk, der mere end antydede, at det var opdigtet, selvom der lå brugte patronhylstre på gulvet - og selvom gerningsmanden senere blev fængslet i Tyrkiet. Jeg synes der er nogen, der skulle sende Lars Hedegaard et lille brev med en undskyldning og en kasse god Bourgogne. Jeg bryder mig ikke om dobbeltstandarder i forhold til, hvem man føler empati overfor. Jeg mener, at Jesus siger noget klogt om emnet. Det er nemt nok at holde med dem, vi er enige med. Men hvis empatien ikke rækker til dem, man er politisk uenige med, er den ikke meget værd i mine øjne.
Jeg er meget taknemmelig for ... mit arbejde, og de chancer jeg har fået. Jeg tænker generelt meget over at alt det gode, der lander i min turban, og jeg siger tak hver aften, til dem der kaster appelsinerne. Jeg tænker også meget over det, der ikke er godt, og prøver at finde noget at bruge det til. Meget af det trælse kan blive til film.
Kortsigtet tænkning ser man tit hos … liderlige mennesker og vrede mennesker. Idet hele taget mennesker der er i deres følelsers vold.
Jeg undrer mig over ... hvor dårligt nogle mennesker opfører sig. At de ikke får dårlig samvittighed. Men en klog kvinde sagde engang til mig, at vi alle sammen er her af forskellige grunde, og vi er her på jorden for at lære. Nogen går i børnehave og nogen går på universitetet. Og man må ikke blive vred på en i 0. klasse over at han ikke er lige så klog som en universitetsprofessor. Man jeg undres stadig over, hvor grusomt mennesker behandler hinanden. Over folk, der taler grimt til ekspedienten og steninger og halshugninger og drone-bombardementer. Og knubbede ord i det offentlige rum.
Gode hensigter er vejen til … alt muligt. Nogengange fører de til fascistiske ideologier andre gange til nye smukke måder at leve sammen på. Det er jo altid mennesker med gode hensigter, der laver rav i den, fordi de tror, de har fundet sandheden og at målet helliger midlet. Målet helliger ikke midlet! Hvis midlet ikke er helligt, blir målet det heller ikke. Vi må væbne os med tålmodighed og gøre godt, der hvor vi er, så blir verden et bedre sted. Amen.
Det aller vigtigste i livet er … kærlighed
Jeg tudede da … jeg så filmen Kapgang til premieren. Min meget gode ven Morten Kirkskov, som jeg gik på skuespillerskolen med, har skrevet bogen om sin barndom i Sønder Omme og Niels Arden har filmatiseret. Jeg har selvfølgelig læst bogen, og jeg kendte jo alle historierne fra Morten. Men jeg græd som pisket under det meste af filmen, over at barndommen er så hård, og over at vi alle alligevel har overlevet.
Det gode ved at være mig er ... at jeg har fundet en måde at være i verden på, så jeg ikke brækker helt sammen. Jeg tænker meget over mit liv og mine relationer og prøver at praktisere taknemmelighed som strategi. Jeg prøver at se muligheder fremfor begrænsninger. Jeg prøver at forstå og tilgive.
Det dårlige ved at være mig er … at jeg nogengange glemmer det hele, og blir kulsort indeni.
Min største genistreg … har jeg forhåbentlig tilgode.
Det største øjeblik i mit liv har ind til nu været da … jeg blev mor. Sådan er det.
Det bedste råd, jeg kan give til en person på 18 år er: Husk, min skat, at din hjerne ikke er færdigudviklet. Unge mennesker tror jo, at verden er præcis ligeså grotesk, som de oplever den, og det er den heldigvis ikke kun. Dit liv bliver bedre år for år, med små og store dyk i ny og næ. Husk, "It’s not about the waves it’s about the curve!" Og livet er en stigende kurve, så når du er 100 år, er du komplet lykkelig og fuld af visdom.
Det vigtigste, når man skal skabe en film ... er at man mærker efter, om den er nødvendig for nogen, gerne for en selv. Den skal helst gøre bare en lille forskel. Man behøver ikke at redde verden, men man skal have noget på hjerte. Hvis det kun er for at blære sig med, hvor dygtig man er, skal man hellere lave noget frivilligt arbejde. Verden mangler ikke en ligegyldig film. Verden mangler kærlighed og empati, så hvis man kan liste lidt af det ind, gør det ikke noget. Og iøvrigt må folk lave præcis de film, de har lyst, det skal jeg ikke blande mig i. Sålænge det ikke er snuff-film.
