Hun har lært at sige fra. Stampe udtrykkeligt i jorden, når det bliver for meget. Spy ord ud af munden, som hun altid har kontrol over.

Men sådan har det ikke altid været at være Hella Joof. Og være 'hende negeren'.

Den populære forfatter og instruktør bruger selv det forbudte ord i sin nye selvbiografi 'Tvilling Yndling Grævling', når hun skal beskrive, hvordan det var at vokse op i den nordsjællandske by Birkerød som et af byens fem mulatbørn i 1960'erne og '70erne.

En tid, hvor lærerne brugte ord som 'halenegre' i undervisningen, og de andre piger i klassen havde langt glat hår og blå øjne.

En tid, hvor der i det Joof'ske hjem ikke var meget at rutte med – hverken følelsesmæssigt eller økonomisk – og hvor hun drømte om at være pæn og almindelig ligesom de andre. Om ikke andet så bare i tøjet.

Som barn og teenager havde Hella Joof ikke mange at spejle sig i. I hendes hjemby Birkerød var der kun fem mulatbørn.
Som barn og teenager havde Hella Joof ikke mange at spejle sig i. I hendes hjemby Birkerød var der kun fem mulatbørn. Foto: Privat
Vis mere

»Der var meget negersnak dengang. Ikke så meget som nu, men med modsat fortegn. Alle sagde 'neger' i min barndom, ungdom og det meste af mit voksne liv. Og der var ikke noget at gøre ved det.«

»Man måtte bare æde den og smile pænt med sine kridhvide tænder, som vi jo har. Dengang var der ikke noget, der hed racisme. Eller….,« skriver Hella Joof i bogen.

Første gang, hun sagde fra, var, da hun som 13-årig spillede på det lokale håndboldhold og egentlig så en fremtid for sig på boldbanen.

For var der noget, Hella Joof kunne, så var det at score mål.

Men råbene blev til sidst for meget. Når de igen og igen rungede i sportshallerne: »Dæk hende negeren!«

Hella Joof sagde farvel til håndbold. Lagde dén karriere på hylden.

Men selv om der med årene kom større diversitet i befolkningen, og det blev mindre og mindre anderledes at være én af dem med en anden hudfarve, har hun utallige gange valgt at forlade bussen flere stop før, hun skulle.

Ganske enkelt for at undgå det uundgåelige, når eksempelvis en børnehave kom ind i bussen, og det kun var et spørgsmål om tid, før et af børnene spurgte pædagogen, hvorfor hende dernede var sort i hovedet. Og det ellers hviskende svar ville skære gennem bussen, at det var, fordi hende dernede var neger.

Hun har stået model til vittigheder, om der kom kakaomælk ud af brysterne, når hun ammede. Om ikke at behøve tage solbad.

Men i dag gider hun ikke mere.

»Hold kæft, hvor er jeg glad for, at tiderne er skiftet, så man nu kan tillade sig at be' folk om venligst at holde deres kæft med al deres mulat-lort,« skriver Hella Joof.

'Tvilling Yndling Grævling' udkommer på Politikens Forlag 22. oktober