Hun er hele Danmarks altid smilende, smukke og sjask-charmerende Vild med Dans-vært. Fredag efter fredag har hun taget både danserne og seerne i hånden med sit lattermilde væsen, siden hun som 29- årig debuterede på  Vild med Dans-gulvet i 2013.

Men hvad de færreste vidste dengang - knap nok hende selv - var, at hun kæmpede med et alkolholmisbrug. Hun brød sig ikke om den Sarah Grünewald, der dulmede ’sorgen  fra en ungdom, der ikke rigtig er helet’ med alkohol, som selv hun siger, men trangen til at drikke og frigøre sig fra tankemylderet var stærkere end evnen til at sige stop og gå hjem fra de alt for mange vilde fester og byture.

»Jeg oplevede for mange gange, at jeg havde en klar ide om, at jeg bare skulle ud at have et par glas vin, men ikke kunne finde ud af ‘bare at gå ud at få et par glas vin’. I stedet endte det med, at jeg kom hjem klokken fem, seks eller ni om morgenen,« siger Sarah Grünevald.

Hun har valgt at stå frem med sit alhokolmisbrug for at hjælpe andre og vise især unge, at det glittede model- og kendisliv kan være noget mindre glamourøst end den filtrerede virkelighed på de sociale medier.

»Jeg har haft et behov for at smide filteret og være lidt mere ærlig om, hvor jeg er i mit liv. Jeg har så mange følgere (på sociale medier, red.) - der er så mange, der ser op til kendte mennesker - og jeg tror, at det er ret vigtigt, at vi en gang imellem lige får hejst flaget og får fortalt, at vi allesammen bare er mennesker med  vores skavanker og lort i bagagen ligesom alle mulige andre.«

I 2013 forelsker Sarah Grünwald sig hovedkulds i dj'en og tekstforfatteren Rasmus Backhaus, og året efter bliver de gift. Det er mødet med ham, der får hende til at reflektere dybere over, hvorfor hun uge efter uge drikker til den lyse morgen - som oftest både torsdag, fredag og lørdag.

»Vendepunktet kom, da Rasmus og jeg var i byen sammen, og han nogle gange ville hjem, når klokken var ét om natten, og jeg valgte 10 shots mere frem for at følges med min kæreste hjem. Vi har drukket og festet sammen. Vores måde at gøre det på var bare meget forskellig. Der er nogen mennesker, der kan tåle alkohol, og så er der nogen, der ikke kan. Jeg er desværre et af de mennesker, der ikke kan tåle det,« siger hun og tilføjer:

»Når man er alkoholiker, så vil man - eller jeg - altid være det.«

Er det det, du er, alkoholiker?

»Jeg har i hvert fald været misbruger. Jeg har misbrugt alkohol i stedet for at bruge det på en måde, som andre kan finde ud af. Det handler meget om, hvor man har sit fokus, når man er i byen. Hvis nogen nævnte en fødselsdag, jeg havde været med til, kunne jeg bagefter fortælle præcis, hvad jeg havde fået at drikke, men jeg kunne ikke huske, hvem der havde været med til festen. Mit fokus var kun på alt det, der dulmede - på alkoholen.«

Det er nærliggende at forestille sig, at Sarah Grünewald var første mand i baren til efterfesterne, når kameraerne var slukket i 'Vild med dans'-studiet. Men der tager man fejl. Som alkoholikeren, der gemmer flaskerne for konen og børnene bag bøgerne i bogreolen og altid dufter friskt af gajol for at sløre spritånden, sørgede hun for at holde sit misbrug skjult.

»Jeg har altid været ret dygtig til ikke at blotte mig over for arbejde og kollegaer. Den side af Sarah skulle de ikke se. Man bliver ikke skidecharmerende, når man har drukket en halv flaske vodka og 20 shots.«

Det er Sarah Grünewald selv, ikke hendes kommende mand, der skubber hende i behandling i 2013.

»Det kom bag på Rasmus, at jeg lige pludselig valgte at gå i behandling. Men jeg havde mødt et menneske, som havde værdierne i orden og som gjorde mig til en 10 gange bedre udgave af mig selv, end jeg var. Jeg havde lyst til at blive ved med at være den udgave at mig selv, men det betød så også, at jeg måtte i gang med at få ryddet op,« siger hun.

Hun begyndte til psykolog og misbrugsbehandling og var total tørlagt i et år i 2013-2014. Men lige så stille begyndte hun at savne et glas rødvin, når hun lavede mad eller at kunne skåle med til en fødselsdag.

»Så tog jeg en diskussion med mig selv. Enten skulle jeg fortsætte med at være helt clean, eller også skulle jeg lære at drikke med måde.«

Hun valgte det sidste. I dag  kan hun godt drikke et glas gløgg eller en gin og tonic, uden at det ene glas tager det andet.

»Det er stadig en kamp. Jeg er meget bevidst om, hvor meget jeg drikker, og hvorfor jeg gør det, for jeg vil altid have den der trang i mig til at blive og feste videre. Det vil forfølge mig resten af livet. Det der afhængighedsgen ligger bare i mig.«

I marts 2014 bliver Sarah Grünewald mor til Luis. Moderskabet har gjort det lettere for hende at holde kursen.

»Pludselig har man ikke kun ansvar over for sig selv og sin mand, men også over for en lille dreng - og det er ikke fedt at have børn og tømmermænd, skal jeg hilse at sige. Det gør det lidt nemmere,« griner hun, mens Luis tøffer rundt i baggrunden.

Sarah Grünewalds egen barn- og ungdom i den lille ferieby Marielyst på Falster var præget af et massivt stofmisbrug.

»Lige fra jeg var 13-14 år var det party med feststoffer. Alt! Det har været en kæmpestor del af min identitet, altid. Det har været min ‘higher education’, at jeg kunne finde ud af dosere alt og havde supergodt styr på mit eget misbrug. Jeg færdiggjorde ikke engang min 10. klasse,« siger hun og tilføjer:

»Jeg har i hvert fald haft 10-15 år i mit liv, som har været fyldt med alt mulig snavs.«

Nu håber hun, at hun kan inspirere andre til at hanke op i sig selv, før det er for sent.

»Jeg har sådan en lyst til at komme ud og holde foredrag om det her for nogle unge mennesker. Da jeg var teenager var det hårdt at sige (til min venner, red.): ‘Vi skal ikke ses mere, for vi ender med at dø af det, vi har gang i.’ Min mand har gode, gamle venner og relationer. Der står jeg lidt alene og tænker, hvor ville jeg gerne have en masse venner fra dengang. Men det har jeg ikke,” siger hun.

Hun fortsætter efter en kort pause:

»Det kan være super ensomt at tage beslutningen om at stoppe, for både alkohol og stoffer er hamrende sociale. Du vælger ikke kun alkoholen eller stofferne fra, du vælge rigtig mange mennesker fra. Man skal tage et skridt ud af et socialt liv og et miljø, man har kendt og været en del af i mange år. Man skal starte helt fra scratch, og det kan godt være hammersvært. Især når man er ung og måske har en identitetskrise, så jeg håber, at jeg kan få lov at bruge min erfaring til det. For det kan godt lade sig gøre. Det er et tough choice, men det skal tages.«